YouTube lancerer betalingskanaler

YouTube er klar med de første betalingskanaler. 53 kanaler er lanceret, og flere er på vej.

Først på ugen kunne man nettet over læse, at verdens største videotjeneste på nettet, YouTube, barslede med en række betalingskanaler, der skulle udfordre de traditionelle betalingskanaler på tv og de nye online streamingtjenester. I går kunne YouTube på sin officielle blog offentliggøre, at et pilotprogram med 53 kanaler er klar.

De nye kanaler vil dog ikke være tilgængelige i Danmark til at begynde med. Initiativer dækker nemlig kun 10 lande: USA, Canada, Storbritanien, Australien, Japan, Korea, Frankrig, Spainen, Rusland og Brasilien.

Nichefjernsyn

De nye kanaler dækker en række nicheområder, som bliver udbudt af YouTube sammen med en række samarbejdspartnere. Eksempelvis er der en kanal som Femi Pix, en spansksproget kanal med sæbeoperaer og livsstils- og madprogrammer henvendt til kvinder, men også kanalen med navnet UFC Select, der udelukkende viser kampsporten Ultimate Fighting.

Derudover er der kanaler, der dækker områder fra comedy til biler og fra træning til homoseksualitet. Prisen for at kunne se indholdet ligger mellem 0,99 og 7,99 dollars hver måned - altså mellem cirka 5 og 50 kroner.

I sit blogindlæg skriver YouTube-holdet, at dette blot er begyndelsen. De kommende uge vil en række nye kanaler blive lanceret. Planen er, at YouTube vil lade indholdsproducenter byde ind med nye idéer til kanaler, og lade dem selv udvikle indholdet, der på den måde giver kanalerne et unikt indhold.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.