Windows Phone går forbi BlackBerry i Europa

Der er kamp om tredjepladsen blandt operativsystemerne til mobiltelefoner, hvor Windows Phone nu øger presset på BlackBerry op til lanceringen af BlackBerry 10 senere på ugen.

Lanceringen af RIMs nye BlackBerry 10-serie nærmer sig, og selskabet annoncerede for nylig, at omkring 70.000 applikationer vil være klar allerede fra første dag, den kommer i butikkerne.

Læs også: Blackberry melder sig tilbage i kampen om smartphones

BlackBerry møder imidlertid stadig større konkurrence fra Microsofts Windows Phone-platform. Ifølge GigaOM er Windows Phone i færd med at gå forbi BlackBerry som den tredjestørste mobilplatform i Europa.

Googles Androidplatform er størst på verdensplan med undtagelse af USA og Japan, hvor Apples iOS ligger øverst. Det viser de seneste tal fra Kantar WorldPanel ComTech.

Stor stigning i Italien

Ifølge Kantar udgør Windows Phone-telefoner 5,4 procent af salget i de fem største økonomier i EU - Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien. Tallene er baseret på de seneste 12 uger frem til julen 2012. I samme periode i 2011 udgjorde Windows-mobiler til sammenligning 2,6 procent. RIM BlackBerry er faldet fra 10,3 procent til blot 4 procent i løbet af det seneste år.

Der er dog stor forskel på de enkelte lande. I Storbritannien lyder stigningen på 2,2 til 5,9 procent, i Spanien fra 0,4 til 1,8 procent, mens Italien har oplevet en stigning i Windows Phone-salget fra 2,8 til 13,9 procent.

BlackBerry 10 lanceres den 30. januar.

Læs også: Analyse: iPhonen topper i år

Læs artiklen på mobilen.no

Oversat af Janus Bødker.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.