Windows 9 ventes klar i 2015

Om et år skal Microsoft være klar med en ny udgave af sit styresystem, og der er ikke råd til smuttere, for markedet presses af andre mærker.

Windows 8 kæmper stadig med at gøre sig populær blandt brugerne, som er forvirrede over både at have en grafisk brugerflade med farvede fliser som i mobilverdenen og designet til trykfølsomme skærme samt det klassiske skrivebord. Nu er Windows 9 på vej. Arkivfoto: Joe Raedle, Getty/AFP/Scanpix
Windows 8 kæmper stadig med at gøre sig populær blandt brugerne, som er forvirrede over både at have en grafisk brugerflade med farvede fliser som i mobilverdenen og designet til trykfølsomme skærme samt det klassiske skrivebord. Nu er Windows 9 på vej. Arkivfoto: Joe Raedle, Getty/AFP/Scanpix

En ny udgave af Microsofts styresystem, Windows 9, ventes klar til april 2015.

Sådan går forlydender, som verdens største softwareproducent ikke selv har bekræftet. Lige nu har man rigeligt at gøre med at få Windows 8 gjort til en succes. Windows 8 forsøger at samle mobil- og PC-verdenen i et og samme udseende med vægt på interaktive, farvede ikoner, mens det klassiske Windows-skrivebord bogstaveligt er skubbet i baggrunden, hvilket har forvirret mange brugere.

Første afsløringer om tre måneder

Microsoft ventes ifølge Paul Thurrott fra nyhedstjenesten Windows Supersite at løfte sløret for sine planer for Windows 9, når der i april i år holdes udviklerkonference i San Francisco. Lige nu går Windows 9 under det interne navn Threshold (»tærskel« eller »begyndelse« på engelsk) men ventes at følge den tidligere navngivning og dermed blive til Windows 9.

Blandt nyhederne menes startskærmen med de farvede fliser at få en opdatering og i det hele taget forsøge at opnå en større ensartethed på tværs af mobiltelefoner, PCer og Xbox-spillekonsollen, som Microsoft selv producerer.

Det klassiske PC-marked er ramt af tilbagegang. Folk køber i stedet smartphonetelefoner og tavle-PCer med mindre skærme og ofte færre hestekræfter, og derfor er Microsofts opgave med at få Windows til at opføre sig ens på tværs ret så vanskelig. Samtidig skal antallet af apps/småprogrammer til Windows bringes i vejret, så brugerne let kan få de funktioner, som de ønsker at bruge, lagt ind på telefoner og computere.

Ikke råd til smuttere

Endelig har Microsoft en udfordring i, at rigtigt mange PCer stadig ikke har trykfølsom skærm, som Windows 8 (og mobilpendanten Windows Phone) er designet til. Derfor virker Windows 8 unødvendigt klodset og meget musetung for mange brugere, der drømmer sig tilbage til Windows 7, som har opnået ry som solidt og stabilt.

Microsoft har ikke råd til smuttere og skal derfor med Windows 9 levere noget, der afgørende får folk til at ville vælge denne verden frem for Googles Android eller Apples iOS.

Windows 8 kom i oktober 2012 og er siden blevet opgraderet til Windows 8.1, hvor blandt andet den meget brugte Start-knap vendte tilbage, om end i en lidt anden funktion end tidligere. Samtidig gjorde Microsoft det muligt at starte direkte med skrivebordet og springe de farvede fliser over, selv om man skal lede godt for at finde ud af hvordan.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.