Vi »liker« sprogforandring

Digitale medier er i rivende udvikling, og de river sproget med sig. Og det er vi danskere tilsyneladende helt OK med. De giver dog også plads til, at skyggesiden af ordforrådet kommer frem i lyset.

Arkivfoto: Gaetan Bally / Keystone
Arkivfoto: Gaetan Bally / Keystone

Lol, j, d, phew, tjoo, btw, :), hva, thx, <3, pls, ik.

Over 70 procent af danskerne mener ikke, sproget bliver ødelagt af den måde, vi bruger det på i digitale medier.

Det viser en rundspørge lavet af mag.art. og tidligere kampagneleder hos Sprognævnet Line Pedersen og cand.mag. i Informationsvidenskab Katrine Thielke.

Det seneste årti har fanden ellers taget ved formuleringerne i det danske skriftsprog i takt med, at digitale medier udgør en stadig større del af vores kommunikation med hinanden.

Unge bruger forkortelser i en grad, så hele sætninger kan virke uforståelige for nogle, men også blandt voksne er der ændringer at spore. Hvor skrift længe har været formalitetens højborg, kan det nu være ganske normalt at sende smileyer i e-mails eller skrive »hej« til kommunen.

Rundspørgen om sproget på sociale medier er lavet i anledningen af Social Media Week, som i denne uge er løbet af stablen i ti byer verden over - heriblandt København.

Den er foretaget blandt cirka 400 personer, hvoraf størstedelen altså forholder sig ganske sorgløst til det aftryk, digitale medier efterlader sig på sproget.

Ifølge Line Pedersen skyldes det til dels, at alle er »med« - hvad enten det er på Facebook, e-mail eller SMS.

»Alle er på, og vores måder at bruge sproget på bliver blandet sammen,« siger hun.

Talesprogets afsmitning

Ud over at størstedelen ikke deler opfattelsen af, at digitale medier ødelægger sproget, så angiver 65 procent også, at de mener, deres sprog er blevet mere kreativt over de seneste fem år.

Line Pedersen mener, ændringerne i skriftsproget kan tilskrives, at det er kommet på linje med talesproget. I og med, at vi oftere og hurtigere kommunikerer på for eksempel Facebook eller e-mail, har vi manglet de gestikulationer og udråb, vi kender fra tale.

»Det talte sprog har altid været vores første præference, og hvis det så skal nedfældes på skrift, mangler det noget.«

Og dermed har smiley'er, forkortelser og udråbsord vundet indpas i det daglige, forklarer hun.

Hadefulde bemærkninger

Men ud over at digitale medier har gjort os mere uformelle på skrift, er der noget der kunne tyde på, at de også har gjort nogle mere vrede.

På det seneste har en del virksomheder oplevet at få leveret vredesudbrud af værste skuffe på deres Facebookside. Ikke mindst Danske Bank kom under sproglig belejring, da de indførte abonnementsgebyrer.

Og det skyldes ifølge Katrine Thielke en demokratisk begejstring for, at der nu endelig er en platform, hvor man kan udtrykke sig.

»Folk er ikke pludselig blevet mere sure, men de har fået et sted, hvor de oplever at blive hørt. Facebook opfattes som en taleplatform, og det, man ville sige i en ophedet debat i den virkelige verden, kommer til udtryk på nettet,« siger hun.

Ikke kun virksomheder har oplevet vredesudbrud på nettet. Et grelt eksempler er Thor Mögers farvel til politik, hvor hans Facebook-profil hurtigt blev fyldt op med tilsvininger af mere eller mindre grov karakter.

Og i sidste uge kom det frem, at adskillige kvindelige journalister i vid udstrækning må lægge øre til hadefulde bemærkninger fra læsere, som for eksempel »Din lille latterlige skod fjabbe« eller »Du er bare en total usmagelig led smatso dit lesbiske møgdyr.«

Rundspørgen viser da også, at over 20 procent havde postet en kommentar på et socialt medie, som de ikke ville stå ved ansigt til ansigt.

Men Katrine Thielke køber ikke udelt den traditionelle forklaring med, at der er blevet kortere fra tanke til afsendelse. Hun mener også, at nogle endnu ikke er helt klar over konsekvenserne i, at de skriver til et »offentligt« publikum, når de raser ud på sociale medier.

»De sociale medier er i en pionerfase, hvor folk lige skal vænne sig til det hele,« siger hun.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.