»Vi har Danmarks allersuperultraover- supersvedigste mobilnet!!!«

Danskerne har ualmindeligt svære betingelser, når de skal beslutte sig for, hvem de gerne vil være mobilkunde hos.

»OG VINDEREN ER....« - jo, danskerne er så godt stillet, når de skal vælge mobilselskab, for alle ligger fuldstændigt i top. Arkivfoto: Marie Hald, Scanpix
»OG VINDEREN ER....« - jo, danskerne er så godt stillet, når de skal vælge mobilselskab, for alle ligger fuldstændigt i top. Arkivfoto: Marie Hald, Scanpix

Trompeterne gjalder, og konfettien regner ned over Rådhuspladsen, og folk hænger i flagstængerne og råber deres begejstring ud af lungernes fulde kraft.

(Pause...)

Jo, jo, sådan ser billedet af hverdagsdanmark skam ud - i alle tilfælde set gennem teleselskabernes optik. For der er absolut ingen grænser for, hvor ganske unik mobildækningen er overalt i landet ... i alle tilfælde på reklameskiltene og i avisannoncerne.

Åh, nej, hvad skal man dog vælge?

Det er nemlig tilsyneladende en umådeligt vanskelig opgave af være dansker og skulle vælge, hvem man gerne vil være mobilkunde hos. For selv om vi har hele fire landsdækkende mobilnet til os blot 5,58 millioner danskere, kan man simpelt hen ikke undgå at vælge den skudsikre hest, når man anskaffer sig en mobiltelefon og gerne vil ringe til nogle andre.

Der er nærmest frit valg på allerøverste hylde, for det er så afgjort detaillerne, der skiller vandene, må man forstå, når man læser annoncerne og ser reklamerne.

»»3« har Danmarks bedste mobilnetværk,« fastslår den mindste af de fire teleselskaber med eget mobilnet.

LÆS OGSÅ: Se her før du køber smartphone (29 kr.)

Trumf på

Det matches - næsten - af svenskejede Telia, et af verdens ti største mobilselskaber, som svinger sig op med »Danmarks bedste netværk« og - hvis man er til den slags - også kan levere »Danmarks hurtigste mobile bredbånd«.

Norske Telenor, ligeledes på verdens top 10-listen, sætter trumf på: »Danmarks stærkeste netværk« lyder deres eget skudsmål og har gjort det ... siden Telenor og Telia aftalte at slå deres mobilnet i Danmark sammen (hvilket - her i parentes bemærket - ikke er sket endnu).

TDC, som er den ubestridte storebror på det danske marked, hvor telegiganten har sat sig på førstepladsen inden for både fastnettelefoni, mobiltelefoni, bredbånd og TV, holder sig nu heller ikke tilbage. Først talte TDC om »Danmarks bedst dækkende og stabile netværk« - sådan mest for at genere »3« og antyde, at der måske fortsat var en del huller i »3«s »bedste mobilnetværk«.

Ny taktik fra TDC

Men nu har telegiganten skiftet taktik. Så sent som ved meddelelsen mandag morgen om Carsten Dillings udnævnelse til ny koncernchef hedder det nu »Danmarks mest stabile mobilnet på tværs af både 2G-, 3G- og 4G-teknologierne« med henvisning til hele paletten af mobiltelefoner til tale og til data samt det mobile bredbånd, hvor man kobler en computer på mobilnettet. Og selv om TDCs net så ikke længere er det bedste, er det altså nu det mest stabile, uanset hvor mange lynnedslag og kubikmeter vand der forsøger at lægge Danmark ned.

I skrivende stund er Telenors lavprisselskab, Bibob, i øvrigt ude i større problemer med netværket på Fyn og Sjælland...

LÆS OGSÅ: Sådan gør du et godt tablet-køb (15 kr.)

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.