Verden holder vejret: Paven tweeter i dag

Der er stadig larmende tavshed på Pavens Twitter-konto. Men i dag vil den 85-årige tyskfødte pave tweete for første gang.

Ingen tweets endnu...men Vatikanet har lovet, at Paven vil tweette i dag.
Ingen tweets endnu...men Vatikanet har lovet, at Paven vil tweette i dag.

Hvis man hører til dem, der sidder yderst på stolekanten og venter på pavens første tweet på den officielle pave-Twitterprofil @pontifex, er ventetiden snart slut. I dag - den 12/12/12 er nemlig dagen, den 85-årige pave har udset til at være dagen, hvor han for første gang på egen hånd vil begive sig ud i tweeteriet.

På forhånd er Pavens første tweet ventet med stor spænding - og i skrivende stund er der 652.048 mennesker, der følger den engelsksprogede udgave af Pavens konto på Twitter. Faktisk er paven ganske massivt til stede på Twitter, i det han ikke blot har en, men hele otte konti på forskellige sprog. Af disse er den arabisksprogede konto den klart mindste med blot 7.100 følgere.

Inaktiv pave

Den inaktive pave er indtil videre ikke den mest hårdkogte bruger af tjenesten. Ganske som Realitystjernen Sidney Lee påtænker paven primært at bruge Twitter som en talerstol, hvorfra han vil delagtiggøre verden i, hvad han nu engang måtte have på hjerte - og ligesom realitystjernen, har paven derfor valgt ikke at følge andre brugeres tweets. Til gengæld har pavens talsmand opfordret brugerne til at stille Paven spørgsmål via tjenesten, og dén mulighed har et utal af mennesker grebet.

Det har givet anledning til spørgsmål som:

'Hvis brød er jesu kristi legeme, og vin er jesu kristi blod, hvor er knoglerne så henne ?'

'Hvorfor har mænd brystvorter?'

'Hvad er det bedste Sonic-spil?'

'Ville George Michael have skrevet bedre sange med Timberland som producer?'

Er tyvstartet

Enkelte spørgsmål er også af mere seriøs, åndelig karakter - men det er i skrivende stund uvist, hvor mange af disse spørgsmål, Paven faktisk har tænkt sig at svare på. Allerede da Vatikanet tidligere på måneden meddelte, at Paven nu havde fået sin egen konto på Twitter, blev det meldt ud, at Paven ikke ville være tilstede på tjenesten i døgndrift.

Selv om Paven i dag får debut under egen Twitter-profil, har han faktisk tidligere tyvstartet, da han sidste år skrev ét tweet via Vaticanets officielle konto - endda fra en iPad. Begivenheden blev sågar filmet og lagt på YouTube.

B.dk holder dagen igennem øje med Paven på @pontifex.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.