TV-producent dropper 3D

Den amerikanske TV-producent Vizio dropper helt 3D i deres nye fjernsyn og fokuserer i stedet på ultra HD. Også flere TV-kanaler droppede sidste år at sende indhold i 3D.

Den amerikanske TV-producent Vizio dropper helt 3D i deres nye fjernsyn og fokuserer i stedet på ultra HD. Også flere TV-kanaler droppede sidste år at sende indhold i 3D. Foto: Scanpix
Den amerikanske TV-producent Vizio dropper helt 3D i deres nye fjernsyn og fokuserer i stedet på ultra HD. Også flere TV-kanaler droppede sidste år at sende indhold i 3D. Foto: Scanpix

Den amerikanske tv-producent Vizio, der blandt andet også producerer computere og tavle-PCer, har på CES-messen i Las Vegas præsenteret deres nye serie af fjernsyn. De er, ligesom tendensen tegner sig på årets CES-messe, i ultra HD. Altså en opløsningen fire gange højere end traditionelle fjernsyn.

Det samme har de øvrige TV-producenter som Samsung, Sony, Panasonic, LG og Sharp også annonceret på messen. Hvad det er specielt ved Vizios nye linje af fjernsyn er i stedet, at selskabet har besluttet at fjerne 3D-funktionen i samtlige af de nye fjernsyn, de præsenterede i Las Vegas.

Beslutningen kommer ifølge Vizio selv, fordi deres kunder ikke ser 3D-indhold på deres tv, og i stedet vil det amerikanske selskab fokusere på bedre og skarpere billedkvalitet.

Ultra-HD skal virke som et inticament for folk til at købe nyt TV, efter at 3D-fjernsyn ikke rigtigt er blevet noget hit som selvstændig ekstrafunktion. De fleste tager 3D med, fordi det er i fjernsynet, men udbuddet af film og TV-kanaler i 3D er begrænset, og mange føler sig fjollede ved at skulle have briller på for at se TV.

Flere 3D-kanaler lukker

3D har haft svært ved for alvor at bide sig fast hos forbruger - og hos tv-selskaberne, der i flere tilfælde har skrottet deres udsendelser i 3D og endda hele 3D-kanaler.

Blandt andet har britiske BBC droppet at bringe live-transmissioner i 3D-formatet. De sidste par år har BBC ellers transmitteret eksempelvis Wimbledon i 3D, men det har stationen skrinlagt som følge af manglende interesse fra de britiske seere. Det er også stadig uvist, om verdensmesterskaberne i fodbold i 2014 vil blive transmitteret i 3D.

Også den amerikanske sportskanal ESPN har taget konsekvensen af manglende interesse for at se TV i en ekstra dimension. Kanalen ESPN 3D, som transmitterede sportsbegivenheder i 3D i tre år, lukkede i september 2013.

Herhjemme lukker Viasat deres 3D-kanal den 15. januar - dog vil det stadig være muligt at se 3D-indhold på Viaplay på tv-boksen for Viasats parabolkunder.

3D-funktionen er øjensynligt heller ikke noget, der vejer tungt, når forbrugere skal købe nyt TV. Ifølge en undersøgelse af analyseinstituttet J.D. Power and Associates foretaget i 2012, så var det 11 procent af forbrugerne, der købte nyt tv på grund af 3D-funktionen. Til gengæld svarede 75 procent af de adspurgte, at prisen var det afgørende.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.