Test: ZTE leverer markedets (måske) bedste billigmobil

Blade III er sandsynligvis den bedste smartphone til prisen, og den er i handlen fra i dag fra kun lidt over en tusindkroneseddel.

Foto: Espen Irwing Swang, Amobil.no
Foto: Espen Irwing Swang, Amobil.no

Det mest interessante ved ZTE Blade III er, hvor meget man får for pengene.

Dette er en økonomimodel, og prisen begynder hos nogle forhandlere på omkring 1.200 kroner. Mens de fleste mobiltelefoner i denne prisklasse har en mindre skærm og et mere simpelt design, så fremstår Blade III som en mobiltelefon med fin skærmstørrelse og god skærmopløsning: 4 tommer med 480 x 800 pixel.

Telefonen ser heller ikke simpel ud, men har derimod et ganske elegant design og en bagside med gribevenlig overflade.

Hurtig nok til det meste

Dette er ikke et teknologimonster, men de vigtigste elementer er på plads som for eksempel GPS, HSDPA (Super-3G), DLNA (Digital Living Network Alliance) og Wi-Fi. Kameraet er udmærket som et mobilkamera, men erstatter ikke kompaktkameraet. I svagt lys indendørs bliver billederne ret uklare, og man har ikke noget fotolys til at hjælpe på det problem.

Læs også: Smugkig: ZTE skruer op for wow-effekten med nyt flagskib

Processoren er den samme som i forgængeren Blade II, og vi havde nok håbet på lidt mere kraft i Blade III. Det er åbenlyst vigtigt for ZTE at holde prisen på Blade III så lav som mulig, så derfor er dette da heller ikke helt uventet.

Hvis du tror, at en firekernet processor eller en dualcore med Krait er det eneste, der duer til noget, så er det med at få aflivet den myte med det samme. Langt det meste fungerer helt udmærket på ZTE Blade III. Det går godt nok ikke lige så hurtigt som på hurtigmobilerne, men det går heller ikke så langsomt, at det er til at få et sammenbrud af.

Lige i midten

Du får en mobiltelefon, der har stor skærm med brugbar opløsning, en brugbar musikafspiller med Dolby, og plads til hukommelseskort. Navigationsløsningen til Google virker helt fint, og de sociale medier er integreret, så du kan få statusmeddelelser fra diverse apps.

Musikafspilleren leverer god lyd, og fra Play Store kan man downloade et hav af mere eller mindre gode applikationer. Størstedelen kører rigtig godt på Blade III.

Alt i alt er dette en mobiltelefon, der med hensyn til teknologien placerer sig lige i midten, men med et prisskilt som man ellers kun finder på langt mere simple telefoner.

Alternative billigmobiler

Skulle du alligevel ønske at gå yderligere ned i pris, så er Huawei Y201 Pro et muligt alternativ. Den har en mindre skærm med dårligere opløsning, svagere kamera, og mindre batteri, men koster til gengæld under tusind kroner.

Et andet alternativ er Sony Xperia Tipo, der minder meget om Huawei Y201 Pro, men som har bedre batteri og Sonys egen brugergrænseflade. Den kan købes til omtrent samme pris som Huawei-mobilen.

Du kan også smide 400 kroner oven i Blade III-prisen og få en vandtæt Sony Xperia Go. Den har dog også mindre skærm end ZTEs økonomimodel. Til gengæld har den en noget bedre ydelse.

Se billeder af ZTE Blade III øverst i artiklen.

Læs også: Samsung sætter ny mobilrekord

Læs artiklen på teknofil.no

Oversat af Janus Bødker.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.