Telia anklages for bestikkelse

Svensk TV afslører, at Telia har betalt et milliardbeløb til et selskab med tætte forbindelser til Usbekistans diktator. Telias topchef vil gå af, hvis det er rigtigt.

Telias koncernchef, Lars Nyberg, vil gå af, hvis det viser sig, at koncernen har bestukket sig til mobillicenser i Usbekistan. Arkivfoto: Scanpix
Telias koncernchef, Lars Nyberg, vil gå af, hvis det viser sig, at koncernen har bestukket sig til mobillicenser i Usbekistan. Arkivfoto: Scanpix

Nordens største teleselskab, Telia, anklages for at have betalt et milliardbeløb til en kvinde, som har tætte forbindelser til regimet i Usbekistan.

Det er svensk TVs dybdeborende journalistiske magasin, Uppdrag Granskning, som bringer oplysningerne frem om, at Telia har betalt to milliarder svenske kroner gennem skuffeselskabet Takilant i Gibraltar. Pengene er ifølge programmet gået til det uzbekiske styre, hvor menneskerettigheder og ytringsfrihed ikke er i højsædet under den usbekiske diktator Islam Karimovs familie.

Går af, hvis det er rigtigt

»Det er uhørt alvorligt, når Sveriges Television anklager et af landets største selskaber for bestikkelse og korruption. Jeg er fuldstændigt overbevist om, at vi hverken har gjort os skyldige i bestikkelse eller pengehvidvask. Men vi vil sætte nogle personer udefra til at se på dette,« siger Telias topchef, Lars Nyberg, til svensk radios P1 Morgon.

Hvis det viser sig, at der faktisk er noget om snakken, er Lars Nyberg ikke i tvivl.

»Da har vi et kæmpe problem. Da må jeg gå af, antager jeg,« siger han.

Sveriges finansmarkedsminister, Peter Norman, kræver en redegørelse. Den svenske stat ejer omkring en tredjedel af Telia-koncernen, som hører til blandt verdens ti største mobilselskaber.

Undersøgelse i Schweiz for hvidvaskning

Ifølge Uppdrag Granskning har de schweiziske myndigheder indledt en undersøgelse af mulig hvidvaskning af penge i sagen. Schweizerne har indefrosset flere hundrede millioner dollars på schweiziske konti, som mistænkes for at tilhøre Karimov-regimet.

Mistanken går på, at en del af pengene har skaffet Telia mobillicenser i landet. Takilant var Telias lokale partner, da den svensk-finske koncern for seks år siden rykkede ind i Usbekistan.

Takilant skal ifølge TV-programmet have fået omkring 2,2 milliarder svenske kroner for licenserne, men i Takilants regnskaber er der ingen spor af Telias betaling i kontanter og aktier.

Strammere regler

Kvinden, som står bag Takilant, har tætte forbindelser med Islam Karimovs ældste datter, som sidder på magten over landets telemarked.

Telia strammede i august de interne regler efter et tidligere Uppdrag Granskning-program i april, som viste, at myndighederne i Aserbajdsjan, Hviderusland og Usbekistan gennem et system, som hedder Sorm, kan give sikkerhedstjenesterne direkte adgang til Telia-abonnenternes samtaler, data og SMS-beskeder og dermed mulighed for let at kunne aflytte f.eks. oppositionsfolk.

Alle krav fra regeringer om at få lukket bestemte netadresser eller hele netværk vil derfor fremover skulle behandles i Telias topledelse og ikke på lokalt plan.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.