Surfer, her er dit internet

Der blev sendt 144 mia. mails hver eneste dag sidste år, og så har Kina eftertrykkeligt overhalet Europa som den region, der har flest internetbrugere. Sådan lyder et par af tallene om internetbrug i 2012 fra den berømte svenske internetblog, Royal Pingdom.

Hver eneste dag bliver der lagt 300 mio. billeder på Facebook
Hver eneste dag bliver der lagt 300 mio. billeder på Facebook

Den er lige så sikker som dronningens nytårstale - og det er sjældent kedelig læsning, når den svenske blog, Royal Pingdom hvert år offentliggør sin berømte årsstatistik over brugen af nettet i hele verden. Bloggen drives af et internetovervågnings- og analysefirma, der hele året samler data om brugen af nettet - og således også i år.

Sidste års oversigt blev offentliggjort sent i går, og viser et internet, der boomer mere end nogensinde før.

Således er der nu 2,4 mia. internetbrugere i verden - men hvis man synes, det er mange, skal man tænke på, at vi allerede i 2011 rundede syv mia. mennesker, og nu er på vej mod de otte. Dermed er 2,4 mia. faktisk blot en tredjedel.

Masser af Viagra

Til gengæld er de 2,4 mia. yderst aktive. 2,2 mia. af dem sender dagligt email - og der blev i 2012 sendt 144 mia. email hver evig eneste dag. Hovedparten af dette svimlende tal er dog spam, og faktisk er næsten syv ud af ti sendte emails uønsket reklame. Halvdelen af disse (50,76 procent) er for medicin, fortrinsvist Viagra.

Løbende viser statistikkerne, at Googles Android boomer vildt på smartphones, og det kan være en del af forklaringen på, at Googles Gmail-tjeneste nu er blevet verdens største. 425 mio. mennesker tjekker jævnligt deres Gmail-konto.

Det bør også vække opsigt, at Kina nu har 565 mio. internetbrugere, mens der blot er 519 mio. i hele Europa. USA har blot 274 mio.

Tallene fra Pingdom rummer også et omfattende overblik over de sociale medier. Her skriver bloggen, at Facebooks brugere i gennemsnit er 40,5 år gamle, mens Twittersbrugere er lidt yngre - blot 37,3 år. Linkedin er for de 'gamle' - her er brugerne i gennemsnit 44,2 år.

Google+ er fint med

Brasilien er det land, hvor indbyggerne er mest aktive på Facebook.

47 procent af Facebooks brugere er kvinder - og i alt er der over en mia. mennesker, der bruger Facebook. 200 mio. bruger Twitter, der dermed ligger og kører om kap med Linkedin, der har 187 mio. brugere. Det har længe heddet sig, at hovedparten af Twitters brugere er inaktive - og det kan meget vel være rigtigt, hvis man ser på Pingdoms statistik. Således har brugerne på Twitter hver tweetet 307 gange i gennemsnit.

Tallene viser også, at Google ikke er helt så dødt et socialt netværk, som først antaget. Der er således 135 mio. brugere af netværket nu.

Globalt er der nu 1,1 mia. smartphone-ejere, 6,7 mia. mobilabonnementer og 5 mia. mobilbrugere i hele verden. Internetbrug fra smartphones og tavlecomputere udgør nu 13 procent af internettrafikken, skriver Pingdom.

En del af denne internettrafik er upload af billeder til Facebook, hvor der hver måned bliver lagt syv petabytes billeder op - 300 mio. billeder hver dag. iPhone 4S er fortsat det mest brugte kamera.

Og når du læser denne artikel, er der 28 procent chance for, at din browser er Googles Chrome og 39 procent chance for, at det er Internet Explorer.

Der er mange flere sjove tal hos Royal Pingdom, der kan findes her.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.