Storaktionær sælger Telia efter ballade

Den svenske anklagemyndigheder undersøger nu, om telegiganten har bestukket sig til mobillicens i Usbekistan. Det kan koste topchefen jobbet.

Telia beskyldes for at have bestukket sig til en mobillicens i Usbekistan gennem et skuffeselskab med tætte forbindelser til præsident Islam Karimov (til højre), som her er på besøg på sin kasakhstanske kollega, Nursultan Nazarbajev (til venstre). Foto: Mukhtar Kholdorbekov, Reuters/Scanpix
Telia beskyldes for at have bestukket sig til en mobillicens i Usbekistan gennem et skuffeselskab med tætte forbindelser til præsident Islam Karimov (til højre), som her er på besøg på sin kasakhstanske kollega, Nursultan Nazarbajev (til venstre). Foto: Mukhtar Kholdorbekov, Reuters/Scanpix

Nordea har solgt størstedelen af sine aktier i Nordens største teleselskab, Telia, samtidig med at den svenske anklagemyndighed officielt er gået i gang med at undersøge forlydender om, at Telia skal have bestukket sig til en mobiltilladelse i Usbekistan gennem et skuffeselskab i Gibraltar med tætte forbindelser til det usbekiske regime.

Nordea Fonder har taget konsekvensen af den megen røre om Telia i Usbekistan, Aserbajdsjan og Hviderusland, hvor Telia alle steder kritiseres for at have et lidt for tæt forhold til magthaverne, som ikke står øverst på listen over lande med demokratiske regimer.

For store risici

Ved årsskiftet havde Nordea 51,5 millioner aktier i Telia. Nu er der 13,7 millioner tilbage.

»Vi har gennem længere tid foretaget en forretningsanalyse af risikoen i selskabet, og vi besluttede i begyndelsen af året at mindske vor eksponering på baggrund af de risici, som vi har fundet. Der er risici koblet til deres virksomhed i de tidligere sovjetlande, i særdeleshed i Usbekistan,« siger Nordea Fonders administrerende direktør, Sasja Beslik, til Dagens Nyheter.

Andre aktionærer som AMF Fond och Försäkring afventer den udredning, som Telias koncernledelse har lovet at komme med i den usbekiske sag.

Anklager om bestikkelse

Her afslørede svensk TVs dybdeborende program Uppdrag Granskning, at Telia i 2007 betalte 2,3 milliarder svenske kroner gennem skuffeselskabet Takilant i Gibraltar. Pengene er ifølge programmet gået til det usbekiske styre, idet selskabet - i hvis regnskaber der ingen spor er af Telias betaling i kontanter og aktier - styres af en kvinde, som har tætte forbindelser med Usbekistans diktator, Islam Karimovs ældste datter, som sidder på magten over landets telemarked.

Den svenske anklagemyndighed er nu gået i gang med at undersøge sagen, som har vakt stor opstandelse i Sverige, idet den svenske stat fortsat ejer omkring en tredjedel af aktierne i Telia.

»Vi kan bekræfte, at det svenske politi har indsamlet oplysninger fra TeliaSonera om Usbekistan,« oplyser Telia i en pressemeddelelse.

Telia købte en 3G-mobillicens.

Topchef kan blive nødt til at gå

Det russiske mobilselskab MTS har haft store problemer i Usbekistan, som siden Sovjetunionens sammenbrud har været styret af Islam Karimov. MTS har fået sin licens trukket tilbage og sine værdier konfiskeret.

Telias koncernchef, Lars Nyberg, har tilkendegivet, at hvis det viser sig, at hans selskab har været involveret i bestikkelse, må han gå af.

Telia strammede i august de interne regler efter et tidligere Uppdrag Granskning-program i april, som viste, at myndighederne i Aserbajdsjan, Hviderusland og Usbekistan gennem et system, som hedder Sorm, kan give sikkerhedstjenesterne direkte adgang til Telia-abonnenternes samtaler, data og SMS-beskeder og dermed mulighed for let at kunne aflytte f.eks. oppositionsfolk.

Alle krav fra regeringer om at få lukket bestemte netadresser eller hele netværk vil derfor fremover skulle behandles i Telias topledelse og ikke på lokalt plan.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.