Stor stigning i websnyd

Der blev i 2012 udført hele 59 procent flere phishingangreb på verdensplan. Det er uvist, hvor mange der falder for tricksne.

Man hører det igen og igen - hvis du modtager en mail fra nogen, der beder dig om at afgive kreditkortinformationer, kodeord og andre personlige oplysninger, så tænk dig om en ekstra gang, før du giver dem oplysningerne.

Alligevel bliver phishing - altså fiskeri efter personlige oplysninger - en stadigt større industri, og fra 2011 til 2012 steg antallet af registrerede phishingforsøg med hele 59 procent på verdensplan. I alt blev der registreret 445.004 forsøg på phishing i 2012 - og det er rekord.

Det skriver sikkerhedsorganisationen DK-Cert i sit nyhedsbrev.

22 procent flere penge i det

Mens det ikke er opgjort, hvor mange der faldt for phishing sidste år, vurderes det, at ofrene har tabt sammenlagt halvanden milliard dollars - og det er en stigning på 22 procent i forhold til 2012.

Phishing kan eksempelvis bestå i, at man modtager en falsk mail fra TDC, Danske Bank eller andre, hvor i man ofte opfordres til at opdatere sine konto- og kreditkortoplysninger. Følger man linket i mailen, bliver man mødt af en netside, der minder om den ægte til forveksling. Og er man ikke opmærksom - eller måske ikke så netkyndig - ryger man her let i fælden og taster sine oplysninger ind, til evig arv, eje og misbrug for de IT-kriminelle, der har orkestreret nummeret.

I begyndelsen var de mange phishingmail ubehjælpeligt skrevet, men de senere år er phishingmails på dansk blevet bedre og bedre udført, og er i dag ofte så godt lavet, at de kan snyde selv mere garvede netbrugere.

Moderne browsere vil ofte bringe en advarsel, hvis man er på vej ind på et kendt phishing-websted

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.