Spilproducenter afslører PlayStation 4-detaljer

Sony har taget et stort skridt på vej mod en ny PlayStation ved at sende udviklingshardware ud til spilproducenter. PS4 kommer efter planen i 2013.

Efter seks år som Sonys førende spilkonsol ser det endelig ud til, at PlayStation 3 får en afløser.
Efter seks år som Sonys førende spilkonsol ser det endelig ud til, at PlayStation 3 får en afløser.

Dagens spilkonsoller har været de førende på markedet længe, og derfor må det snart være på tide, at en ny generation tager over. For at kunne udvikle spil til nye konsoller skal spilproducenter have adgang til udviklingshardwaren længe før konsollen er færdigudviklet og klar til lancering. Denne hardware giver samtidig en god indikation af, hvordan den færdige konsol kommer til at tage sig ud.

Udviklere skal allerede have fået adgang til den nye hardware på den kommende Xbox, og en af disse maskiner blev for nylig solgt på eBay for hele 120.000 kroner.

Læs også: Er produktionen af den nye Xbox igang?

Detaljer om hardwaren

Nu hævder hjemmesiden VG247 at have fået information fra spilproducenter, der har modtaget den næste generation PlayStation-hardware fra Sony. Det, de har fået adgang til, er en »modificeret PC« med kodenavnet Orbis. Maskinen skal være baseret på AMDs A10 APU-serie. APU står for »accelerated processing unit« og kombinerer hovedprocessoren (CPU) og grafikprocessoren (GPU).

De maskiner, som producenterne har fået tilsendt, er enten med 8 eller 16 GB intern hukommelse. Det nævnes også, at harddisken som standard vil være på 256 GB. Maskinen kommer også med en Blu-ray-afspiller og bliver altså ikke en konsol, der kun benytter sig af digital distribution.

Læs også: Den nye Wii U klar 30. november

Ifølge producenterne er Sonys mål, at maskinen uden problemer skal kunne køre 1080p-spil med 60 billeder i sekundet i 3D-tilstand, og at den skal være kraftig nok til både »dagens og morgendagens marked«. Den vil herudover ikke være lige så dyr at producere, som PS3 i sin tid var, og den beskrives som overkommelig i pris men stadig kraftig.

Derudover fortæller de, at operativsystemet har fået sig en overhaling, og at du når som helst skal være i stand til at gå til diverse menuer og dele af systemet, selv om du er midt i et spil. Du skal for eksempel kunne besøge PlayStation-butikken og købe en udvidelse til et spil samtidig med, at du spiller selvsamme spil.

Konsollen vil altid være i standby-tilstand og er designet til automatisk at kunne downloade opdateringer, mens du spiller. Det vil dog være muligt at slå denne funktionen fra, hvis du ønsker fuld kontrol over, hvornår opdateringer skal hentes ned.

Ifølge VG247s kilder er planen, at den nye PlayStation-konsol skal præsenteres lige inden spilmessen E3, der løber af stablen 11. juni næste år.

Læs også: Den nye generation af Playstation og Xbox vil skuffe

Læs artiklen på gamer.no

Oversat af Janus Bødker.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.