Sony og Microsoft i talkrig

Både Microsoft og Sony lancerede i slutningen af sidste år nye spillekonsoller. Nu gør de status over salget i 2013 i form af rå salgstal.

Både Microsoft og Sony lancerede i slutningen af sidste år nye spillekonsoller. Nu gør de status over salget i 2013 i form af rå salgstal. Foto: Scanpix
Både Microsoft og Sony lancerede i slutningen af sidste år nye spillekonsoller. Nu gør de status over salget i 2013 i form af rå salgstal. Foto: Scanpix

Hvem er størst, bedst og sidder på største marked, når det kommer til næste generation af spillekonsoller? Linjerne er trukket hårdt op, med amerikanske Microsoft med deres Xbox One i det ene ringhjørne, mens japanske Sony med Playstation 4 er at finde i det andet.

Begge selskaber lancerede i slutningen af 2013 deres bud på næste generation af konsoller og har siden da løbende præsenteret salgstal. Microsoft annoncerede mandag i denne uge, at deres Xbox One-konsol i udgangen af 2013 var solgt i tre millioner eksemplarer siden lanceringen i november sidste år.

Det var ikke et tal, Sony ville lade stå uanfægtet. På Sonys pressemøde tirsdag på CES-messen i Las Vegas annoncerede det japanske selskab, at de fra lanceringen i november sidste år og indtil 28. december har solgt 4,2 millioner enheder af Playstation 4-konsollen.

Sony på flest markeder

Sony har indtil videre lanceret Playstation 4 i 48 lande, hvilket er betydeligt mere end Xbox One. Sidstnævnte konsol kan indtil videre kun købes i 13 lande. Herhjemme blev konsollen udskudt før lanceringen, og det er endnu uvist, hvornår i 2014 den lander på de danske butikshylder.

Både Sony og Microsofts har endnu til gode at lancere deres konsoller på det store og vigtige japanske marked.

Jim Ryan, Sonys øverste chef i Europa, forklarede i et interview i Berlingske i september sidste år, at det europæiske marked er det største for Sony.

»Det europæiske marked er vigtigt af flere årsager. For det første er markedet det største. For det andet er det markedet, hvor vi har de største markedsandele i forhold til konkurrenterne, og hvor vi traditionelt har stået stærkt. Og for det tredje favner europæerne meget bredt, når det kommer til spil. Hvad enten det er quiz-, danse- eller traditionelle skydespil, er de hurtige til at tage dem til sig,« sagde Jim Ryan.

Ifølge tal fra IDC Danmark fra 2012, så står Sony stærkt på konsolmarkedet i forhold til Microsoft i Europa. Her solgte Sony i 2012 5,23 millioner Playstation 3-konsoller, mens Microsoft solgte 1,8 millioner enheder af deres Xbox 360.

I USA ser tallene anderledes ud, hvor Sony i 2012 solgte 5,3 millioner spillekonsoller, mens Microsoft langede hele 6,3 millioner over disken til de amerikanske forbrugere.

Ny konkurrent til konsollerne

På CES-messen har en ny computer-konsol tiltrukket sig en del opmærksomhed de sidste par dage. Den går under navnet Steam Machine, og er en lidt underlig størrelse. Det er hverken en spillekonsol som Playstation og Xbox, og det er heller ikke en traditionel computer, som folk har stående ved skrivebordet.

Det er i stedet en hybrid, som online spilbutikken Steam står bag. Selve komponenterne minder om en traditionel, stationær computer, men udseendemæssigt ligner den nærmere en spillekonsol. Og modsat en traditionel computer, så kører den ikke Windows, men i stedet Steams eget styresystem, Steam OS, som er en tilpasset version af det gratis og åbne styresystem, Linux.

Det er heller ikke meningen, at du skal koble en traditionel computerskærm og mus og tastatur til Steam Machine, selvom du har muligheden, men tanken er i stedet, at den skal kobles til dit fjernsyn, ligesom det kendes fra traditionelle spillekonsoller. Selve betjeningen foregår med en speciel controller, der minder om den, der findes til Playstation og Xbox.

Steam Machine forventes i handlen i løbet af 2014. Berlingske dækker Consumer Electronics Show (CES) på www.business.dk/digital, www.b.dk/tech og i den trykte avis.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.