Sony klar med Spotify-konkurrent til iPhone

Musikglade smartphone-ejere får et tilbud mere - Sony vil sælge musik til Apple-folket.

Hvis du er træt af Spotify, og ikke gider Apples egen musikbutik, iTunes, kan du fra i morgen leje musikken af Sony - direkte fra din iPhone eller iPad.

Her slippes Sonys Music Unlimited-tjeneste nemlig løs til at Apples platforme - også til danske kunder. Sonys Music Unlimited har i længere tid været tilbudt til Sonys eget grej, herunder på Sonys Android-baserede smarpthones. Priserne lægger sig tæt op ad eksisterende tilbud på markedet, omend Sonys tilbud er en tier billigere end Spotify, Wimp og Rdio, hvis man køber den største udgave af abonnementet.

I Danmark er konkurrencen på den slags musiktjenester i særklasse hård, fordi TDC fører an med den gratis tjeneste Play, der er indkluderet i telefonabonnementet. Det betyder, at TDCs kunder kan få musikken gratis. Alligevel kommer der løbende nye musiktjenester til, og senest åbnede Skype-bagmændene Janus Friis og Niklas Zennström deres tjeneste, Rdio, op for danskerne.

Tidligere denne uge meldte Telia klar med en aftale med Spotify, så Telias nye kunder nu får tilbudt et antal måneder med gratis Spotify. Bemærkelsesværdigt nok, rummer Telias tibud mulighed for at oprette en konto hos Spotify uden om det Facebook-krav, som Spotify tidligere er blevet kritiseret for at stille til brugerne.

Der er dog fortsat massevis af tjenester, der går uden om Danmark. Købere af den kommende Galaxy SIII-mobil fra Samsung, eller fans af Nokias Windows Phone-baserede Lumia-telefoner, må således undvære de indbyggede tjenester, som brugere i andre lande ellers får glæde af.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.