Skæbnedag for Telias topchef i morgen

Torsdag offentliggør Telia regnskab - men dagen kommer til at være præget af en langt mere markant Telia-begivenhed: Et muligt farvel til Telias topchef efter en sag om bestikkelse i Usbekistan

Blev der, eller blev der ikke brugt bestikkelse - og hvor meget vidste Telias topchef Lars Nyberg om det ?

Disse spørgsmål er centrale i en stærkt kontroversiel advokatundersøgelse, der offentliggøres torsdag aften, og som kan koste Telias topchef, Lars Nyberg jobbet. Undersøgelsen omhandler en bestikkelsessag, der blev afsløret af det svenske TV-magasin 'Uppdrag Granskning' i september sidste år.

TV-magasinet beskrev dengang en opsigtsvækkende sag, hvor TeliaSonera havde brugt usædvanlige metoder i kapløbet om at få fingrene i mobillicens i den tidligere sovjetrepublik, Usbekistan.

Ved ikke noget

Telia er ikke på forhånd blevet orienteret om udfaldet af rapporten, der først bliver lagt frem for selskabets bestyrelse på et ekstraordinært bestyrelsesmøde torsdag aften.

Det skriver Svenska Dagbladet

Usbekistan er et barskt diktatur, og sagen om Telias mulige bestikkelse gør ondt på den svenske stat, der ejer 37,5 procent af aktierne i selskabet.

Topchefen Lars Nyberg har forud for torsdagens fremlæggelse af advokatrapporten meddelt, at han er klar til at forlade selskabet, hvis det bevises, at Telia under hans ledelse har været involveret i bestikkelsesager, også selv om han ikke har haft noget med det at gøre.

Sagaen om Telia og de Usbekiske forbindelser begyndte allerede i april da det kom frem - også i 'Upprag Granskning' - at Telia frivilligt gik med til at lade diktaturstater lytte med på selskabets mobilnet.  I september sprang bomben så, TV-programmet afslørede, at Telia, via et selskab i Gibraltar  har haft et nært samarbejde med den Usbekiske præsidents datter, der er ansvarlig for hele landets telemarked.

Stor aktiepost

Datteren blev ifølge TV-programmet lovet en meget stor aktiepost i Telias kommende Usbekiske selskab som modydelse for Telias tildeling af mobillicensen, der i alt stod selskabet i 2, 3 mia. svenske kroner.

Sagen stammer fra 2007 og har siden september været genstand for intens efterforskning i Sverige.

Overfor det svenske TV-program forklarede to anonyme Telia-chefer hvordan det var blevet aftalt, at Telia sidenhen skulle tilbagekøbe aktieposten for at på forhånd aftalt beløb. Kilderne vurderede desuden, at det var ret usandsynligt at topchefen Lars Nyberg ikke vidste, at der var tale om bestikkelse - noget, han ellers selv har nægtet.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.