Seks sekunder - cut!

Det nyeste på de sociale medier er en seks sekunders video-app.

Twitters nye påhit er gratis, og selv om formatet kun er seks sekunder, er det nok til både underholdning og fagligt indhold, siger Twitter-ekspert.
Twitters nye påhit er gratis, og selv om formatet kun er seks sekunder, er det nok til både underholdning og fagligt indhold, siger Twitter-ekspert.

Vi lever i en tid, hvor netop tiden er en begrænsende faktor. Derfor ser Twitter-eksperten Natasha Friis Saxberg store muligheder i de sociale medier, hvor der arbejdes i korte formater. De fleste har hørt om Twitter, hvor brugeren er begrænset til at formulere sig med et Tweet på op til 140 tegn. Sidste skud på stammen er så Twitters nye video-app, Vine, hvor man kan dele videoklip på maks. seks sekunder.

- I forhold til det traditionelle videoformat, som vi kender fra blandt andet YouTube, tvinger det korte format på seks sekunder folk til at tænke mere anderledes, fokusere på det essentielle og overveje, hvornår historien egentlig begynder og slutter, siger Natasha Friis Saxberg, der er web entreprenør, foredragsholder og forfatter til bogen "Twitter!".

Ny karakter til eksisterende medier

Hun forklarer, at man med Vine bliver nødt til at udvælge de sekvenser, der tilsammen fortæller den historie, man gerne vil fortælle. Derfor, tror hun, at klippene på Vine vil blive mere animerede end dem, man hidtil har set på for eksempel YouTube.

- Vi kommer til at se en anden form for video. Ligesom man med Instagram kan lægge forskellige filtre på ens billeder, og dermed give en anden stemning, er Vine også et eksempel på, at eksisterende medier får nye karaktertræk, der gør dem anderledes. Den slags, tror jeg, vi kommer til at se meget mere af, siger hun.

Mest til sjov

Hun spår, at Vine bliver stort på verdensplan, men i Danmark vil det primært være de mere nørdede gadget-typer, der tager det til sig.

- Det kræver lidt mere end bare at trykke på en knap. Man skal sammensætte en historie. Og ligesom med Twitter kan det være lidt svært at sætte sig ind i. Så jeg tror ikke, det er noget, der bliver mainstream i Danmark. De fleste vil forsat bruge Facebook, siger hun.


Men når det er sagt, så ser hun gode muligheder med app'en, der både kan bruges fagligt og til underholdning.

- Man kan forestille sig, at det kan bruges ved for eksempel konferencer eller fodboldkampe, hvor de seks sekunder kan give en hurtig opsummering. Men det vil nok primært blive brugt som underholdning. Ikke mindst på grund af videoklippenes animationslignende karakter, vurderer Natasha Friis Saxberg.

Allerede misbrugt

Vine har allerede i sin spæde start været udsat for misbrug. Efter få dage var app'en ved drukne i videoer af penisser. Det fik Twitter til at lukke for hashtagget #porn.

- Det er ofte det, der sker, når noget nyt starter. Folk leger med det på en mere useriøs måde, og her er porno oplagt. Men det er bare ind til, man finder ud af, hvad det egentlig kan bruges til. Så med tiden skal det nok modnes og få et bedre indhold. Vi så det samme i internettets spæde start, siger Natasha Friis Saxberg.

Se Twitterfolkets favorit-Vines her. Download App via https://vine.co

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.