Se flere kanaler samtidig på fladskærmen

Brillerne afgør, om man ser den ene eller anden kanal - eller måske spiller spil eller ser DVD-film.

Kaotisk ser det ud uden briller på Samsungs nye OLED-TV-skærm, som kan vise flere kanaler - også i 3D - samtidig, og hvor man så på en knap på brillerne skifter til den kanal, som man selv vil se. Foto: Thomas Breinstrup
Kaotisk ser det ud uden briller på Samsungs nye OLED-TV-skærm, som kan vise flere kanaler - også i 3D - samtidig, og hvor man så på en knap på brillerne skifter til den kanal, som man selv vil se. Foto: Thomas Breinstrup

LAS VEGAS, USA: Ny teknologi gør det muligt at vise to TV-kanaler samtidig på den samme TV-skærm, og så vælger man kanal på sine briller.

Sydkoreanske Samsung, som også er verdens største mobilproducent, har det første fjernsyn klart, som burde betyde et farvel til kampen om fjernbetjeningen. Til gengæld er der måske mindre familiehygge end tidligere, når hvert medlem skal sidde med briller på og ørepropper i for at høre den rigtige kanals lyd.

To TV-tunere

Men det virker. TV-apparatet er et 55-tommer OLED-TV, altså et af de nye med et langt skarpere billede end dagens normale fladskærmsfjernsyn. Hemmeligheden er, at TV-apparatet har to TV-tunere indbygget. Dermed kan der vises to forskellige kanaler samtidig, og uden briller ser det unægteligt temmelig kaotisk ud.

Samsung hører til den 3D-skole, som går ind for aktive briller, d.v.s. at der i brillerne er indbygget teknologi, som tilpasser og tilretter det billede, man ser på skærmen. Disse briller er langt dyrere end de såkaldt passive briller, som bruges sammen med TV-apparater, hvor billedtilpasningen sker i selve fjernsynet. Aktive briller kan kun bruges på samme TV-mærke, hvorimod passive briller er uafhængige af, om der står LG, Sony eller noget tredje på kanten af skærmen.

Faktisk kan man se mere...

Rent faktisk kan Samsungs nye fjernsyn, som endnu kun er en prøveudgave, der skal vise, at det kan lade sig gøre, vise endnu mere på samme tid. De to TV-tunere kan nemlig hver håndtere enten en 3D-kanal eller fire HD-kanaler - eller en kombination mellem dem, f.eks. en 3D-kanal og to HD-kanaler, fordi 3D-kanalen for at skabe dybden har brug for to kanaler. Men i stedet for en TV-kanal i HD-kvalitet kan man se en DVD- eller Blu-ray-film, ligesom en spillekonsol som Playstation, Xbox eller Wii kan kobles på og bruge en HD-kanal.

Så farmand kan se sin yndlingskanal i HD, mor kan se en anden kanal, storebror kan spille spil, og lillesøster kan se en god film på DVD-/Blu-ray-afspilleren. Samtidig.

Der bliver trængsel i sofaen men ganske stille i stuen...

Berlingske dækker Consumer Electronics Show (CES) på www.business.dk/digital, www.b.dk/techogviden og i den trykte Business-sektion. Berlingske er inviteret af Branchen Forbrugerelektronik (BFE).

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.