Samsung og Android dominerer mobilmarkedet

Smartphone-markedet oplever stor stigning i tredje kvartal, og det er med Apple og særligt Samsung som den store drivkraft. Android er det altdominerende operativsystem.

Der blev solgt 428 millioner mobiltelefoner verden over i årets tredje kvartal, viser en ny rapport fra analyseselskabet Gartner.

Det er en tilbagegang på 3,1 procent i forhold til tredje kvartal sidste år. Men tallene inkluderer både de simple mobiltelefoner (også kaldet feature phones) og smartphones, og salget af sidstnævnte gruppe alene steg faktisk med hele 46,9 procent i tredje kvartal. Smartphones udgør nu 39,6 procent af alle mobiltelefoner, der bliver solgt i verden.

Domineres af Samsung og Apple

Smartphone-markedet domineres nu fuldstændig af Samsung og Apple, der tilsammen nu sidder på 46,5 procent af verdensmarkedet.

Læs også: Kæmpe mobilsalg sikrer ny Samsung-rekord

Nokia faldt på smartphone-listen fra tredjepladsen i andet kvartal til syvendepladsen i tredje.

Men Nokia er fortsat store på feature phones-markedet, hvilket rent faktisk gør dem til verdens næststørste mobilleverandør i tredje kvartal. Nokias markedsandel faldt dog fra 23,9 procent i tredje kvartal i 2011 til 19,2 procent året efter.

Gartner ser nu positive tegn for mobilmarkedet efter et sløjt første halvår.

Læs også: Vi køber færre mobiler (Gartners analyse af andet kvartal i 2012)

»Efter to kvartaler i træk med nedgang i mobilsalget er efterspørgslen steget på både modne og nye markeder, mens salget samtidig er i fremgang. I Kina er salget af mobiltelefoner steget, drevet frem af smartphones, alt imens efterspørgslen på feature phones fortsat er svag. På modne markeder oplevede vi endelig, at erstatningssalget (hvor folk køber nye telefoner som erstatning for deres gamle, red.) levede op til antallet af lanceringer af nye modeller i det seneste kvartal,« udtaler Gartner-analytiker Anshul Gupta.

Nokia kan gøre comeback

Nokias mobilsalg faldt med 21,9 procent i tredje kvartal, men totalsalget på 82,3 millioner enheder var bedre end Gartners forventninger. Det er specielt det stigende salg af billigmodellerne Asha, der bidrog til dette. Smartphones-salget stod værre til, men Gartner vurderer, at de nye Windows Phone 8-baserede Lumia-modeller kan bidrage til at bremse faldet i fjerde kvartal i år.

Læs anmeldelse: Nokia Lumia 920 - en dejlig mobilmoppedreng

Gartner tror dog ikke, at Nokias position vil forbedres synderligt før i 2013.

Kraftig Android-vækst

Android dominerer nu fuldstændig smartphone-markedet med en markedsandel på 72,4 procent i tredje kvartal – en stigning fra 52,5 procent for samme periode i 2011.

Apples iOS er på andenpladsen med en markedsandel på 13,9 procent, hvilket er et fald på 1,1 procentpoint i forhold til for et år siden.

Læs også: Tre af fire telefoner er med Android

Læs artiklen på mobilen.no

Oversat af Janus Bødker.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.