Samsung lancerer ny hårdfør mobil

Galaxy Xcover 2 tåler både vand, støv og en hård behandling. Den bliver sandsynligvis markedsført som en mobil velegnet motionstræning, og det tyder på, at den kommer til Danmark.

Samsung har lanceret en ny og opdateret udgave af den hårdføre mobil Galaxy Xcover. Den nye Galaxy Xcover 2-model har fået en lidt større skærm, så den nu er på 4 tommer mod de 3,65 på den forrige model. Opløsningen på skærmen er samtidig steget fra 320 x 480 pixel til 480 x 800.

Derudover er processoren nu en 1 GHz dual-core mod den enkeltkernede processor på 800 MHz, der sad i den første udgave. Dermed er det fortsat ikke en særlig kraftig mobiltelefon i forhold til topmodellerne, men lander prisen på omkring det samme som forgængeren (ca. 1.300 kroner), så er det, hvad man kan forvente at få for pengene.

Vandtæt ned til en meter

Galaxy Xcover 2 er IP67-certificeret, hvilket betyder, at den er fuldstændig beskyttet mod vand og støv. Den vandtætte indpakning gør, at telefonen kan tåle at blive sænket én meter ned i vand i op til 30 minutter.

Ifølge Samsung kan man nu tage billeder under vand takket være kameraknappen på ydersiden af telefonen.

Kameraet er på 5 megapixel, og med Best Shot-funktionen tager det en række billeder efter hinanden og anbefaler det bedste.

Velegnet til motionstræning

Den nye telefon leveres med Android 4.1 Jelly Bean, sandsynligvis med Samsungs egen TouchWiz-brugerflade. Med Motion UI vil telefonen kunne reagere på bevægelser, så man for eksempel kan ryste den eller vende den om med skærmen nedad for at slå ringetonen fra.

S Voice-funktionen lader dig styre telefonen med stemmen, og mobilen har også Smart Stay-funktionen, som vi kender fra Galaxy S III, og den gør, at skærmen ikke slukker, så længe du kigger på den.

Samsung skriver i en pressemeddelelse, at træningsappen Cardio Trainer Pro følger med telefonen, og dermed ser det ud til, at de kommer til at markedsføre den som en træningsmobil særligt velegnet til dem, der har behov for, at den er vandtæt.

Det er blevet bekræftet af Samsung, at telefonen kommer til Norge, og dermed skulle der være gode chancer for, at den også kommer på butikshylderne i Danmark.

Læs også: Test: ZTE leverer markedets (måske) bedste billigmobil

Læs artiklen på teknofil.no

Oversat af Janus Bødker.

Mest læste
Seneste nyt

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.