Sådan undgår du overvågningen

De senere måneder er der kommet fornyet fokus på privatlivet i den digitale verden. Men hvad handler det egentlig om - og hvordan undgår man det ?

De kigger... men du kan heldigvis gemme dig
De kigger... men du kan heldigvis gemme dig

Privacy - eller privatliv på nettet - er en af tidens varme trends, og spørgsmålet om privatlivsbeskyttelse er jævnligt tilbagevendende i disse dage. Senest har det tyske datatilsyn stillet skarpt på Facebook - men også cookie-loven i EU og den såkaldte location-gate, hvor det blev opdaget at iPhonen logger brugerens geografiske adfærdsmønstre er eksempler på fænomenet:

Privatlivet er blevet noget, man er nødt til værne om - eller i det mindste aktivt beslutte ikke at bekymre sig om.

Men hvad vil det egentlig sige at blive tracket - og hvor skal man især passe på?

Medier, Google og virksomheder

Tracking tager mange former - og også i mediebranchen bruger man forskellige former for trackere og den såkaldte behavorial advertising. Det gør medierne - og mange andre virksomheder - for at holde styr på, hvad brugerne klikker på og hvor meget. Og det er så igen oplysninger, der kan bruges til at tilpasse eksempelvis b.dks nyheder, så de bedst muligt passer til de læsere, der går ind på b.dks interesser.

Via cookies, der er små stykker kode som ligger på brugernes egne computere, kan medierne og virksomhederne desuden opbygge en lille database over ting, brugerne klikker på.

Det kan man så igen bruge til at vise annoncer, der passer dertil. Klikker man meget på artikler om sko, kan medierne på den måde vise dig annoncer for netop sko.

På samme måde tilpasser annoncerne på Google sig efter hvad du søger efter, og annoncerne i fx Googles gmail-konto tilpasser sig de emneord, som brugernes mails indeholder. Det sker automatisk via Googles Adwords-tjeneste - og der er altså ikke mennesker, der sidder og lurer hvad man skriver om eller søge efter.

Den type reklame har bragt sindene i kog hos mange mennesker, der ikke vil finde sig i at blive tracket og i øvrigt ikke stoler på, at virksomhederne behandler oplysningerne etisk. Samtidig kan det være svært at overskue, hvad der egentlig samles op.

En ganske almindelig og harmløs hjemmeside som BBCs bruger et helt væld af trackere, og her nævnes i flæng: Effective Measure, ComScore Beacon, DoubleClick, Revenue Science og Omniture. Alle er forskellige trackere, som brugerne ikke oplyses om, man som bruges til at holde øje med hvad folk klikker på, hvem de er, og hvilke reklamer, der bør vises for dem.

Facebook

Det sociale netværk er blevet en helt integreret del af mange menneskers hverdag og sågar indbygget direkte i mange telefoner, fx de Android-baserede. Men de færreste tænker på, at Facebook faktisk blot er en privatejet virksomhed, der har lavet en web-tjeneste, hvor folk frivilligt indtaster endog yderst private oplysninger om sig selv.

Facebooks ejere vil gerne have penge ud af deres investering, og det er penge som Facebook nødvendigvis er nødt til at tjene på deres brugere og de oplysninger, de taster ind.

Facebook får løbende bunker af kritik for netop at bevæge sig på kanten, hvad krænkelser af privatlivet angår, men den senere tid har Facebook taget flere skridt til at gøre det nemmere for folk at overskue, hvad de deler med hvem.

Der er dog kun ganske få alternativer. Men et eksempel er det sociale netværk Diaspora, der arbejder ud fra en helt anden filosofi. Netværket er decentralt og distribueret, hvilket er en ensbetydende med at ingen andre end du selv betinger sig ejerskab til de data, du lægger ind.

Samtidig har nettet intet centrum - og Diaspora får sine indtægter fra donationer fra sine brugere. Diaspora er ikke færdigudviklet, men man kan godt få adgang alligevel.

Men den eneste rimeligt sikre måde at beskytte sit privatliv på i sociale netværk, er at lade være med at bruge dem. Det forhindrer dog ikke vennerne i at uploade pikante billeder af en - men i det mindste kan man ikke tagges og trackes.

Lokationstjenester

Gowalla, Foursquare, Facebook Places - og mange flere er tjenester, hvor man 'tjekker ind', hvilket vil sige, at man oplyser sin præcise lokation, typisk via mobiltelefonens GPS, overfor netværket.

Det giver så adgang til en masse sjove ting, hvor man fx hos Foursquare kan blive borgmester af Pølse-Elses Pølsevogn på Vangede Bygade, hvis man kommer der ofte nok. Hos Facebook offentliggøres oplysningerne om ens præcises lokation overfor alle ens venner - og ofte behøver man ikke engang bruge tjenesten for at være med. Hvis en ven tjekker ind på et bestemt sted, kan vennen nemlig vælge at oplyse, at han lige nu ser sammen med dig, hvilket automatisk betyder, at du også tjekker ind.

Ud fra et privacy-mæssigt synspunkt er der god grund til at gennemtænke, hvad det faktisk er, der sker, når man benytter lokationstjenester.

Man oplyser nemlig uden videre meget præcist sin færden og sine vaner overfor private virksomheder, hvis etiske kodeks de færreste kender - og man ved heller ikke, hvad de bruger oplysningerne til.

Ja, faktisk kan man som dansker have mere tillid til sin bank, sin kommune eller sin mor end til tjenester som Foursquare og Facebook Places, fordi man præcist ved, at man på dansk jord er beskyttet af dansk lov, mens overvågning via internationale lokationstjenester er langt mere grumset.

Plugins og Cookies

At lade være med at bruge tjenesterne - eller at bruge dem med stor omtanke - er dog kun en af løsningerne. En anden er at kigge godt efter i sin browsers indstillinger, og at installere plugins, der kan blokere forsøg på at tracke dig.

Først kan man i sin browser slå cookies fra, hvilket i praksis vil sige, at websider ikke får lov til at gemme små stumper data på ens harddisk. Det kan ellers i mange tilfælde være praktisk, da det netop er en cookie, der husker adgangskoden til din Gmail eller sørger for, at bannerannoncer er rimelig relevante for dig, og ikke blot irriternede tilfældige annoncer.

Hvordan man gør varierer fra browser til browser, man bør overveje kun at slå tredjepartscookies fra. Det er typisk cookies, der installeres af en given websides samarbejdspartnere, som fx trackere.

Business.dk har tidligere skrevet en omfattende guide til, hvordan man slår cookies fra.

Dernæst kan man overveje at hente et par plugins, som kan hjælpe en fri af overvågningen.

Umiddelbart har browserne Firefox og Chrome det største udbud af plugins, men enkelte fås til mange forskellige browsere.

Ghostery hører til blandt de smartere, der kan bruges af alle de store browsertyper. Ghostery er en omfattende database over "det usynlige net" - altså for eksempel alle spionværktøjer og trackere, du som bruger ikke bliver oplyst om. Disse blokeres konsekvent - og skulle der alligevel være nogen, som gerne må tracke dig (fx b.dk), kan du vælge at give enkelte sider eller trackere lov alligevel.

Ghostery viser en boble på skærmen, hvergang en tracker blokeres - og tjenesten omfatter også en beskrivelse af hver enkelt tracker.

Better Privacy er en anden mulighed, der fungerer en anelse efter samme opskrift. Det aggressive plugin retter sig især mod såkaldte 'flash cookies', der er en nyere type cookies, som man ikke nødvendigvis opdager selv.

Flash Cookies kaldes også Local Shared Objects og bruges af websites, som er programmeret i Adobes Flash-teknologi. Nogle browsere kan godt identificere Flash Cookies, men vil man være sikker, at Better Privacy et godt bud.

I USA har der været flere retssager mod virksomheder, der bruger Flash Cookies til at tracke folk.

Cookies Manager+  - hvis du ikke vælger at slå dem helt fra, er Cookie Manager Plus et ganske fint værktøj til at overvåge, hvad der bliver gemt om dig uden at du ved det.

Reclaim Privacy er et værtøj, der automatisk tjekker og justerer ens indstillinger i Facebook, så man ikke deler noget, man ikke vil dele. Værktøjet er for ikke justeret til den seneste version af det sociale net, men bliver det løbende - og er en nem måde at stramme op på privatlivet på Facebook.

Og endelig er der Tor-nettet, der er et helt kapitel for sig - men hvor man kan surfe rundt helt anonymt og ganske gratis.

Listen over privatlivsværktøjer i denne artikel er dog på ingen måde udtømmende. Kender du nogen gode, så skriv endelig i kommentarfeltet herunder.

INFOshop: Her er status på sikkerheds- og vagtservicebranchen

Tilmeld dig Tech & Videns ugentlige nyhedsbrev - og få det hver torsdag!
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.