Så blev iPhonen størst igen

I tredje kvartal overhalede Samsung Galaxy SIII for en stund Apples iPhone som verdens mest solgte telefon. Nu ser det ud til, at iPhonen igen sælger bedst.

Italienerne har taget Lumia-serien fra Nokia til sig. I USA kan de bedst lide iPhones - og globalt er Android totalt dominerende, viser nye tal
Italienerne har taget Lumia-serien fra Nokia til sig. I USA kan de bedst lide iPhones - og globalt er Android totalt dominerende, viser nye tal

Det var en ganske usædvanlig begivenhed, da Apple måtte se sin iPhone 4S henvist til andenpladsen på listen over bedst sælgende smartphones. Det var tilfældet i tredje kvartal, hvor Samsung pumpede Galaxy SIII-mobiler ud over butiksdiskene, samtidig med at iPhone-kunderne afventede iPhone 5.

Men allerede nu viser nye tal, at iPhonen igen har indfundet sig i smartphonefeltets gule føretrøje. I hvert fald i USA.

Tallene fra Kantar World Panel viser således, at Apple tegnede sig for 48,1 procent af det samlede amerikanske salg af smartphones i perioden fra august til slutningen af oktober. Android tegnede sig for 46,7 procent af det amerikanske marked i samme periode.

iPhone 5 blev først sat til salg i slutningen af september, og har dermed kun været på hylderne en mindre del af perioden.

Android er størst

Globalt er Android fortsat suverænt den største sællert. Tal fra Gartner og IDC har løbende bekræftet Androids fremmarch, og systemet tegner sig nu for over tre fjerdedele af det samlede, globale smartphonesalg. Tallene fra Kantar World Panel viser samme tendens. I Spanien tegner Android sig eksempelvis for hele 81,7 procent af markedet.

I Italien fordeler markedsandelene sig ganske lidt anderledes. Italienerne er ifølge Kantar World Panel blandt de mest flittige kunder til Nokias Windows Phone-baserede mobiler. Her er både Nokia-mobilerne Lumia 610 og Lumia 800 på top ti-listen, hvilket giver Windows Phone en markedsandel på 11,7 procent af det italienske smartphonemarked.

Usædvanlig meget

Det er en ganske usædvanligt høj markedsandel for Windows Phone, der fortsat har ganske få procent af det globale smartphonemarked, omend rapporter tyder på en stærk efterspørgsel på den nylancerede Lumia 920-mobil.

Googles Android-system er kendetegnet ved at være det foretrukne blandt mange af de kinesiske billig-mærker, der er helt ukendte i vores del af verden, men Android profiterer også af, at have store koncerner som Samsung, HTC og Sony i ryggen.

Windows Phone er dog blevet spået til at få en stabil vækst i de næste år - en vækst, der ifølge estimaterne vil sende Microsoft ind på en andenplads på listen over mest udbredte smartphonesystemer.

Berlingske Tech er på Facebook. Følg os her

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.