Rygter om nyt HTC-flagskib tager til

HTC er til februar klar med en heftig mobil, hvor batteriet blandt andet har fået et vigtigt løft. Hvis rygterne altså taler sandt.

HTCs nuværende topmodel er HTC One X+, men den bliver tilsyneladende afløst af M7 allerede til februar.
HTCs nuværende topmodel er HTC One X+, men den bliver tilsyneladende afløst af M7 allerede til februar.

Rygterne om det, der kan blive HTCs næste topmodel, florerer i stigende grad rundt omkring på nettet. HTC M7 hedder telefonen, og historierne er baseret på information fra det velkendte unwiredview.com.

Telefonen vil, ifølge rygterne, have en kraftig firekernet processor fra Qualcomm med en klokhastighed på 1,7 GHz. Der er sandsynligvis tale om en Snapdragon S4 Pro.

Fuld HD-skærm

Fronten prydes af en 4,7 tommer stor skærm med fuld HD-opløsning. Det giver en tæthed på 468 pixel per tomme, hvilket er noget mere end det, du finder i de bedste skærme på de hjemlige mobilhylder. I dag er der nemlig typisk en pixeltæthed på mellem 300 og 330 per tomme i topmodellerne.

Skærmteknologien, der benyttes, skal have fået navnet SoLux. Nøjagtig hvad det indebærer er uvist, men vi gætter på, at der kan være tale om en utrolig lysstærk skærm. Både LG, Nokia og Sony har markedsført sine mobilskærme som mere lysstærke end tidligere, og vi regner med, at HTC ikke er langt fra at kunne præsentere udstyr, der fungerer bedre i stærkt sollys.

Avanceret videooptager

HTC M7 skal derudover være udstyret med en ny version af Sense - den femte i rækken - som ligger oven på Androids Jelly Bean-system. Rygterne siger dog ikke noget om, hvilken Jelly Bean-version, der følger med, hvor både Android 4.1 og 4.2 går under dette navn.

Den nye mobil vil sandsynligvis få en kamerasensor med en opløsning på 13 megapixel samt utrolig lysstærk optik. Telefonens nye kamerasoftware skal have fået navnet Cinesensor. Via dette kan du filme i fuld HD samtidig med, at funktioner som højhastighedsvideo og HDR (high dynamic range) er slået til.

Større batteri og 4G

HTC har aldrig været blandt de producenter, der har leveret den største batterikapacitet, men nu øger de tilsyneladende størrelsen. M7 skal nemlig leveres med et batteri på 2300 mAh, hvilket er omkring 10 procent mere end det batteri, der sidder i HTC One X .

Understøttelse af LTE/4G samt den nye Wi-Fi-standard 802.11ac skal også være på plads i det nye flagskib.

Rygterne vil også have, at lanceringen skal finde sted under Mobile World Congress i Barcelona. Messen løber af stablen i slutningen af februar måned.

Læs også: Her er de perfekte mobiler til under juletræet

Læs artiklen på amobil.no

Oversat af Janus Bødker.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.