Rygte: Den næste iPhone kommer meget tidligere end forventet

Den kommende iPhone forventes at blive en mindre S-opdatering, der allerede kan blive annonceret til foråret.

Ifølge finansavisen Business Insider har Apple optrappet godkendelsesprocessen af dele og materialer til sine produkter, og de er allerede godt i gang med udviklingen af arvtageren til den nylancerede iPhone 5.

Apple begynder en testproduktion af den næste iPhone til december, skriver journalist hos DigiTimes Steve Shen.

Kilden er den engelsksprogede, kinesiske avis Commercial Times.

Tilbage til normen

Der vil i første omgang blive produceret mellem 50.000 og 100.000 enheder.

»Det forventes, at iPhone 5S kommer i fuld produktion i løbet af første kvartal, hvilket kan betyde, at telefonen bliver lanceret allerede til foråret eller sommeren,« skriver avisen.

Det vil i så fald markere en »tilbagevenden til normalen« for Apple. De første mobiltelefoner blev lanceret i juni måned, mens lanceringen de to seneste år er flyttet til september.

Også iPad Mini med Retina?

DigiTimes spekulerer også i, at Apple vil lancere en iPad kort tid efter lanceringen af den næste iPhone. Hvis det stemmer, så vil et godt bud være, at der bliver tale om en iPad Mini med en såkaldt Retina-skærm.

Hjemmesiden Mashable kommenterer, at den mulige flytning af lanceringstidspunktet sker, fordi Apple ser ud til at have ændret lanceringstidspunktet for iPad'en fra forår til efterår. Tidligere er iPad'ene blevet lanceret i marts eller april måned, men i oktober i år annoncerede Apple overraskende både iPad Mini og den fjerde generation af iPad.

Læs også: iPad Mini slår storebror

Også rygtebørssiden macrumors.com omtaler artiklen fra den kinesiske avis.

»Hvis oplysningerne er rigtige, så kan iPhone 5S blive lanceret meget tidligere, end folk forventer,« skriver hjemmesiden.

MacRumors kommenterer dog samtidig, at Commercial Times har ridser i lakken, når det kommer til troværdigheden - uden dog at uddybe påstanden.

Dette er utvivlsomt blot et løst rygte. Hvis der er hold i det, så får vi helt sikkert mere at vide de kommende måneder.

Uanset lanceringstidspunktet, så forventes det, at den syvende iPhone-generation bliver en mindre opdatering af iPhone 5 og dermed vil gå under navnet iPhone 5S.

Læs også: Hov. iPhone er kun nummer to

Læs artiklen på amobil.no

Oversat af Janus Bødker.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.