Playstation 4 endelig på vej

Den snart syv år gamle Playstation 3 får i februar langt om længe en efterfølger, siger vedholdende rygter

Det sker i bogstaveligste forstand ikke hver dag - men meget tyder på, at Sonys efterhånden tudsegamle Playstation 3 er lige på nippet til at få en lillebror, i form af Playstation 4. Den japanske elektronikgigant har i hvert fald annonceret, at der om blot et par uger vil blive indkaldt til en særlig Playstation-event, hvor offentliggheden, med Sonys ord, får lov at se nærmere på fremtiden.

Det var ventet at både Sony og Microsoft i år ville annoncere nye versioner af deres spilkonsoller, men Sony overrasker ved at være meget tidligt ude med deres annoncering.

Olding

Den nuværende Playstation 3 stammer fra 2006, og selv om den er blevet shinet lidt op undervejs, er platformen efterhånden en olding set i forhold til teknologiens øvrige udvikling. Det samme gælder Microsofts Xbox 360, der stammer fra 2005, og som også ventes opdateret i år.

Der er dog ikke sluppet mere specifikke detaljer ud om, hvad vi kan vente os af den kommende Playstation 4. Den kan til gengæld se frem til at blive født i en verden, hvor spilkonsollerne generelt har fået langt mere konkurrence end Playstation 3 fik.

Mens spilkonsoller og computere oprindeligt sad tungt på hele spilmarkedet, er der de senere år kommet mange nye konkurrenter til. Både smartphones, tavlecomputere og andre internetforbundende dimser som fx Smart TV-apparater tilbyder computerspil, og selv de håndholdte enheder som PS Vita og Nintendo er under pres fra mere alsidige enheder som fx iPod Touch og sågar iPad mini.

Mere underholdning

Det er dog ikke ventet, at PS4 ryger til salg med det samme, men derimod først om nogle måneder. Microsoft ventes at lancere efterfølgeren til den storesælgende Xbox 360 til sommer, og dermed er pladen fuld, for allerede i efteråret lancerede Ninteno efterfølgeren til Wii-konsollen, kaldet Wii U.

Tendensen er generelt, at spilkonsollerne udvider deres domæner, så de ikke længere bare er spilkonsoller, men hele underholdningscentraler, der også tilbyder leje af film og meget andet.

Microsoft fik forrige år pustet liv i Xbox 360, da de lancerede bevægelsessystemet Kinect, der via et sindrigt system af kameraer sætter brugerne i stand til at styre spillet med kroppen. En sådan funktion har Sony også lanceret til Playstation, men her er det såkaldte Move-system væsentligt mindre avanceret og kræver en fysisk controller, man holder i hånden.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.