Paven har sendt første velsignelser på Twitter

Den katolske kirkes overhoved har tweetet for første gang. Det blev en velsignelse. Opdatering 12:17. Paven tweeter igen.

Her tweeter paven - fra sin iPad. Se, hvad paven tweet'ede ved at klikke videre til næste billede.
Her tweeter paven - fra sin iPad. Se, hvad paven tweet'ede ved at klikke videre til næste billede.

'Kære venner. Jeg glæder mig over at komme i kontakt med jer gennem Twitter. Tak for jeres rundhåndede svar. Jeg velsigner Jer alle fra mit hjerte'

Sådan lyder det første tweet fra paven, der cirka 11:30 i dag fik sin debut blandt de såkaldte tweeps - altså folk, der bruger tjenesten Twitter.

Tweetet var ventet af næsten 700.000 mennesker, der havde valgt at følge på paven siden det tidligere på måneden blev kendt, at han ville begynde at tweete på kontoen @pontifex.

Paven havde dog lagt op til at gå i dialog med katolikker over hele verden via kontoen, og Vatikanet opfordrede sågar folk til at spørge Paven om ting og sager via det såkaldte hashtag, #askpontifex.

Dén chance lod adskillige tusinde Twitter-brugere ikke gå forbi, og de seneste dage er der strømmet bunkevis af spørgsmål ind til det katolske overhovedet, hvoraf han bemærkelsesværdigt nok ikke har valgt at svare på et eneste - endnu.

Mens begejstringen over @pontifex har været storladen, har Vatikanet hele tiden forsøgt at nedtone forventningerne til Pavens aktivitet på det sociale medie - og paven holder da også indtil videre en meget lavere tweet-kadence end gennemsnittet. Således er der endnu ikke yderligere aktivitet på hans konto end blot det ene tweet.

Paven er heller ikke begyndt at følge nogen - udover sig selv. Han har nemlig ikke kun een, men derimod hele otte konti på forskellige sprog.

Opdatering: Paven har netop tweetet igen. Denne gang spørger han, hvordan vi kan fejre troens år i vores daglige liv., Det første tweet er nu blevet re-tweetet (vidersendt) over 17.000 gange

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.