Optiske medier bliver dyrere

Taiwans største producent af CD-, DVD- og Blu-ray-skiver varsler store prisstigninger. Efterspørgslen er faldende, hvilket får flere producenter til at bukke under, og det giver mangel på konkurrence.

Efterspørgslen på CD-, DVD- og Blu-ray-skiver falder, og sidste år stoppede flere mindre aktører for produktionen af de optiske medier. Branchen er i knæ delvis som følge af den turbulente situation med verdensøkonomien, men også fordi alternativerne til den digitale lagring er blevet flere, bedre og billigere.

USB-pinde og tilsvarende teknologi har overtaget en stor del af den rolle, som CD-rommen stod for tidligere med at flytte rundt på filer, og der findes nu også mange veletablerede aktører inden for skylagring for både privatpersoner og virksomheder. Derudover er harddiske blevet billige nok til, at mange er gået fuldstændig over til disse i forbindelse med sikkerhedskopiering.

Læs også: Ingen DVD-afspilning i Windows 8

Med færre udbydere på markedet ventes priserne på alle typer optiske medier at stige. CMC Magnetics er Taiwans største producent af skiverne, og bestyrelsesformand Robert Wong siger til hjemmesiden Digitimes.com, at de forventer prisstigninger på op mod 50 procent. Han forestiller sig, at dette vil ske i løbet af andet halvår af 2013, efter flere af de mindre producenter er bukket under i løbet af første halvår.

Op, ned - og op igen

Som udgangspunkt var der ventet et fald på 10 til 15 procent i den globale efterspørgsel på optiske medier gennem 2012. Wong indikerede dog, at en stigende appetit for DVDer på fremspirende markeder samt bedre tal end ventet for Blu-ray på modne markeder vil føre til, at det endelige fald i efterspørgslen bliver i underkanten af 10 procent.

Eftersom mange leverandører skærer ned på produktionen af optiske medier, vil de også benytte sidste del af 2013 på at tømme sine lagre, hvilket vil føre til, at priserne igen vil falde – dog kun for en stund. Når lagerne er tømt vil priserne efter al sandsynlighed igen stige til vejrs, indtil branchen har genfundet sig selv.

Det kan med andre ord være en god ide at fylde sit personlige lager med billige, brændbare skiver, mens muligheden er der, med mindre man altså har mulighed for at migrere til en anden teknologi.

Læs også: Ny teknologi kan give DVD-formatet kunstigt åndedræt

Læs artiklen på hardware.no

Oversat af Janus Bødker.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.