Obama snart klar med stramning af aflytning

17. januar offentliggør præsident Barack Obama, hvordan han vil begrænse efterretningstjenesten NSAs omfattende aflytning. Der er dog ikke udsigt til voldsomme ændringer.

Den massive amerikanske overvågning af også amerikanske mobiltelefoner har gennem måneder lagt pres på præsident Barack Obama for at få begrænset efterretningstjenesten NSAs operationer. På fredag den 17. januar vil han fortælle, hvad der skal ske, men ændringerne ventes ikke at blive store. Foto: Frederik J. Brown, AFP/Scanpix
Den massive amerikanske overvågning af også amerikanske mobiltelefoner har gennem måneder lagt pres på præsident Barack Obama for at få begrænset efterretningstjenesten NSAs operationer. På fredag den 17. januar vil han fortælle, hvad der skal ske, men ændringerne ventes ikke at blive store. Foto: Frederik J. Brown, AFP/Scanpix

Hvordan den skandaleramte, amerikanske efterretningstjeneste NSA skal begrænses eller ej i sin omfattende overvågning, vil verden få et fingerpeg om på fredag, når præsident Barack Obama melder ud om sine overvejelser.

Siden den tidligere efterretningsansatte Edward Snowden i sommeren 2013 offentliggjorde tophemmelige papirer og dermed afslørede den voldsomme aflytning af internet- og teletrafikken, er presset på Barack Obama for at få trukket i bremsen vokset. Udenrigsminister John Kerry har medgivet, at overvågningerne var »sat på autopilot«.

Rasende teknologiganter: Ødelægger forretningen

Præsidenten har fået en række anbefalinger til, hvordan fremtiden skal se ud for NSA, og dem vil han fortælle om i en tale 17. januar. I sidste uge mødtes Barack Obama med 16 kongresmedlemmer for at drøfte anbefalingerne, og han og vicepræsident Joe Biden har tidligere måttet holde møde med topcheferne i de store, amerikanske teknologiselskaber, som er rasende over afsløringerne af, at NSA har aflyttet også intern kommunikation mellem f.eks. Yahoos datacentre og mellem Googles datacentre. Topcheferne har offentligt krævet, at aflytningen skal standses, fordi den skader deres forretning, eftersom folk ikke vil bruge deres tjenester, hvis de ved, at andre kikker og lytter med på også forretningskritiske data.

I fredags holdt Barack Obama et nyt møde med repræsentanter for teknologigiganterne som opfølgning på det tidligere møde.

Ifølge nyhedsbureauerne er der dog ikke lagt op til, at NSA skal trække stikkene ud. Det ventes, at der vil ske indskrænkninger i NSAs udspionering af udenlandske ledere - som den tyske forbundskansler Angela Merkel, som gennem mange år fik sin private mobiltelefon aflyttet - og i masseindsamlingen af teledata, ligesom der skal udpeges en forsvarer for privatlivets ukrænkelighed til den hemmelige FISA-domstol, Foreign Intelligence Surveillance Act (FISA), som hidtil uden offentlighed har godkendt NSAs beføjelser.

Aflytning af topfolk i Israel og EU

Forud for præsidentens beslutning har Det Hvide Hus gennemgået lister over NSAs spionagemål for at afveje, om risikoen for pinlige afsløringer bør veje højere end selve aflytningen.

Senest er det afsløret, at den tidligere israelske premierminister Ehud Olmert og vicepræsidenten for EU-Kommissionen, konkurrencekommissær Joaquín Almunia er blandt 1.000 mål i flere end 60 lande, som mellem 2008 og 2011 blev aflyttet af NSA i samarbejde med sin britiske kollega, General Communications Headquarters (GCH). Almunia har flere gange været i nærkamp med amerikanske teknologigiganter om konkurrencespørgsmål, men NSA afviser generelt at have bidraget til amerikansk industrispionage. Også FNs børnefond UNICEF har været aflyttet.

American Civil Liberties Union (ACLU) lagde 30. december sag an mod den amerikanske stat for at få afsløret detailler i det omfattende overvågningsprogram og for at få at vide, hvordan amerikanere, hvis kommunikation bliver opsnappet, bliver beskyttet. Sagen er anlagt i New York, efter at ACLU fik afslag på at få blokeret for NSAs indsamling af data om amerikanske teleopkald.

Omstridt dom anket

Formanden for den juridiske komité i Repræsentanternes Hus, republikaneren Bob Goodlatte, har opfordret Barack Obama til at forklare amerikanerne, hvorfor indsamlingen af mobildata øger den nationale sikkerhed.

3. januar appellerede det amerikanske justitsministerium en afgørelse fra en amerikansk domstol, som havde dømt NSAs indsamling af amerikaneres mobildata ulovlig. Dommer Richard Leon kritiserede i december i sin afgørelse, at NSA indsamler de såkaldte metadata - grundoplysninger om telefonkald, som også siden september 2007 er blevet indsamlet om alle danskere i Danmark. Han kunne ikke forestille sig »en mere vilkårlig og tilfældig krænkelse end denne systematiske og højteknologiske indsamling og opbevaring af personlige data om praktisk talt hver eneste borger«. Anken af afgørelsen var ventet.

Som en følge af afsløringerne har en række virksomheder besluttet at offentliggøre »gennemsigtighedsrapporter« for at bringe fakta på bordet om, hvor ofte de får henvendelser fra myndighederne om at få udleveret data.

Vil lægge fakta på bordet

Kort før jul valgte USAs største teleselskab, AT&T, at gå samme vej. Den første rapport kommer her i begyndelsen af 2014. Dagen forinden havde en anden telegigant, Verizon, besluttet det samme.

Teknologigiganterne Google, Apple og Microsoft offentliggør allerede antallet af henvendelser fra myndighederne verden over og resultatet - altså hvor tit de faktisk udleverer de data, som myndighederne beder om.

Alle er de udfordret af, at den amerikanske lovgivning forbyder dem at offentliggøre henvendelser fra efterretningstjenesterne. AT&T har derfor påpeget, at myndighederne selv bør melde klart ud, for det er for selskaberne »afgørende at beskytte vore kunders data og privatliv«.

Den seneste rapport fra Google viser en stor stigning i antallet af henvendelser fra myndighederne om at få fjernet indhold fra nettet. 68 procent er de vokset i omfang på seks måneder, og navnlig tyrkiske og russiske myndigheder henvender sig i øget omfang. Fra januar til juni 2013 fik Google 3.846 henvendelser om at fjerne 24.737 oplysninger, og der er især ifølge Google »en bekymrende opadgående tendens« til at få fjernet politisk indhold. I 36 procent af tilfældene fjernede Google indholdet.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.