Ny Xperia-telefon skal give Sony comeback

Det fem tommer store flagskib, Xperia Z, kan både klare støv og vand og kan fotografere i meget høj opløsning.

Stor er den - med en skærm på fem tommer bliver Sonys Xperia Z en af markedets største telefoner.
Stor er den - med en skærm på fem tommer bliver Sonys Xperia Z en af markedets største telefoner.
LAS VEGAS, USA: Med lanceringen af den nye topmodel, den fem tommer store Android-telefon Xperia Z, forsøger Sony nu for alvor at komme tilbage på mobilmarkedet.

Den japanske elektronikgigants nyeste smartphonetelefon, Xperia Z, afviser både vand og støv og stiller med et kamera i en opløsning på 13 megapixler og med videooptagelse i fuld HD-kvalitet, altså 1.080 x 1.920 pixler.

»Det er den skarpeste og lyseste skærm, Sony har leveret,« sagde Sonys ansvarlige for den daglige drift, Phil Molyneux, da telefonen natten til tirsdag dansk tid blev præsenteret på verdens største forbrugerelektronikmesse, Consumer Electronics Show (CES), i Las Vegas i USA.

Den 7,9 mm tynde Xperia Z bliver solgt på de første markeder inden udgangen af marts. Den hører til den nye type, som kan udnytte de nye 4G-/LTE-supermobilnet, og den er udstyret med en firkerneprocessor, så man kan have mange programmer i gang samtidig og skifte smertefrit mellem dem. Samtidig er batteritiden ifølge Sony forøget fire gange i standby-tilstand.

Sony bruger Bravia-billedteknologien, som er udviklet til TV-serien af samme navn, til at sikre ekstra skarphed og klarhed på optagelserne på telefonen. Og så er Xperia Z udstyret med Sonys stadig flere multimedietilbud gennem Walkman-programmet.

Særligt for telefonen er den indbyggede NFC-chip. NFC står for »near field communication« og er en kortrækkende teknologi, som kan forbinde forskellige apparater med hinanden. NFC er hidtil mest omtalt som en mulig form for betaling, når telefonen og kasseapparatet »taler« sammen og får klaret regningen. Men Sony kalder teknologien for »ét klik«, og med den kan telefonen parres med f.eks. trådløse højttalere, trådløse hovedtelefoner, en lydbar under fjernsynet, så musikken fra telefonen får større dybde og bredde, og med det nye Bravia-TV, som Sony også lancerede. Så kan man vise billeder og film fra telefonen på TV-skærmen.

Xperia Z kører på Android 4.1, den næstnyeste version af Googles styresystem. Hvad prisen bliver, er endnu uvist.

Med telefonen begynder Sony nu endelig at indlemme telefonerne som en del af det omfattende underholdningsunivers, som Sony gennem sine musik- og filmrettigheder ejer, og at koble mobiltelefonen tættere sammen med det øvrige udstyr, som koncernen producerer. Sony overtog sidste år den svenske mobilgigant Ericssons ejerandel i deres fælles selskab Sony Ericsson. I dag hedder mobilproducenten blot Sony, og alle Android-telefonerne er blevet en del af Xperia-serien - ikke blot af navn.

Berlingske dækker Consumer Electronics Show (CES) på www.business.dk/digital, www.b.dk/techogviden og i den trykte Business-sektion. Berlingske er inviteret af Branchen Forbrugerelektronik (BFE).

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.