Ny Samsung-telefon skal scanne dit øje

Samsung vil i april lancere næste generation af selskabets Galaxy-telefon, Galaxy S5. Telefonen får følgeskab af en ny udgave af Samsungs intelligente ur, Galaxy Gear.

Samsung vil i april lancere næste generation af selskabets Galaxy-telefon, Galaxy S5. Telefonen vil blandt andet være udstyret med en iris-scanner, i stil med den nye iPhones fingeraftrykslæser. Foto: Scanpix
Samsung vil i april lancere næste generation af selskabets Galaxy-telefon, Galaxy S5. Telefonen vil blandt andet være udstyret med en iris-scanner, i stil med den nye iPhones fingeraftrykslæser. Foto: Scanpix

Det blev ikke til en ny topmodel i Galaxy S-serien fra sydkoreanske Samsung på dette års CES-messe. Det betyder dog langt fra, at Samsung ikke vil snakke om den nye og efterhånden længe ventede Galaxy S5-telefon.

Tidligere på ugen bekræftede Samsungs designstrategidirektør, Dong-hoon Chang, overfor sydkoreanske iNews24, at Samsung vil præsentere den nye telefon på Mobile World Congress i Barcelona i februar. Mere ville Dong-hoon Chang dog ikke løfte sløret for.

Det ville til gengæld Lee Young Hee, direktør i Samsungs mobilafdeling. Hun fortalte i et interview med Bloomberg om Samsungs planer for 2014 på CES-messen i Las Vegas. Først og fremmest vil de lancere Galaxy S5 i april, altså to måneder efter præsentationen på Mobile World Congress i Barcelona.

Den nye Galaxy-telefon vil også være udstyret med nye funktioner, der skal gøre den i stand til at konkurrere med især Apple og selskabets nye iPhone 5S. Blandt andet skulle den nye Galaxy S5 være udstyret med en iris-scanner, lidt i stil med den nye iPhones fingeraftrykslæser.

Også nyt ur Galaxy

S5 skulle også komme i et nyt og anderledes design end den foregående telefon i Galaxy-serie, Galaxy S4.

»Da vi gik til S4 til S3, er det delvist rigtigt, at forbrugerne ikke kunne mærke den store forskel mellem de to produkter fra et fysisks perspektiv, så markedets reaktion var ikke så stor. Med S5 vil vi gå tilbage til det basale. Det skal handle om skærmen og følelsen af coveret,« sagde Lee Young Hee til Bloomberg.

Her fortalte topchefen også, at Samsung sammen med Galaxy S5 vil præsentere en ny version af det intelligente ur, Galaxy Gear. Ifølge Lee Young Hee vil uret have mere avancerede funktioner end forgængeren. Samtidig vil uret være tyndere end det oprindelige Galaxy Gear.

Første dyk i overskud i ni kvartaler

Annonceringen af den nye Galaxy S5 og Galaxy Gear kommer i kølvandet på nye tal fra den sydkoreanske tech-gigant, der viser, at Samsungs overskud dykker efter ni rekordkvartaler.

Dykket tilskrives blandt andet gigantiske udbetalinger af bonusser på omkring en milliard dollars svarende til 5,48 milliarder kroner til de ansatte, som sætter et markant præg på den sydkoreanske elektronikgigant Samsungs regnskab for oktober-december, hvis overskud derfor ligger langt under, hvad selv de mest konservative analytikere havde forventet.

Gennem ni kvartaler har Samsung ellers sat den ene regnskabsrekord efter den anden, men 4. kvartals overskud ender sandsynligvis omkring 8,3 billioner won (42,6 milliarder kroner), hvilket er seks procent mindre end for et år siden og 18 procent mindre end i 3. kvartal.

Samtidig har salget af Samsungs topmobiltelefoner i Galaxy S- og Galaxy Note-serierne mistet en smule markedsandel til Apple i USA og Japan i juleperioden, hvor de nye iPhone-telefoner har solgt godt, ligesom prispresset fra billigere, konkurrerende modeller begynder at kunne mærkes.

Samsungs endelige regnskab offentliggøres 24. januar.

Berlingske dækker Consumer Electronics Show (CES) på www.business.dk/digital, www.b.dk/tech og i den trykte avis.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.