Nu kommer porno-adressen

Klokken 17 i dag får nettets bunker af porno sin egen adresse .xxx. Her får du 15 facts om porno på nettet.

Modelfoto: Colourbox
Modelfoto: Colourbox

Internettet ville ikke være internettet, hvis ikke det var for pornoen - og i dag får de letpåklædte damer og mænd så endelig deres egen adresse på nettet.

Det sker, når internetdomænet .xxx går i luften kl. 17 dansk tid.

Virksomheder risikerer porno-kloner på nettet

Domænet er måske det mest omtalte i internettets historie - og godkendelsen af det har været lang og pinefuld, fordi det er et såkaldt toplevel-domæne, ligesom .com, .org, .eu og mange andre.

Ophidset debat

Godkendelse af toplevel-domæner er nemlig en demokratisk proces, der overordnet styres af organisationen ICANN, men hvor alle nettets interessenter får lov at have en mening. Og netop pornodomænet har i årevis været genstand for en ophidset debat fra blandt andet kristne organisationer i USA, der har talt dunder mod at give pornoen særlige vilkår på nettet.

Tilhængerne af domænet har på samme vis argumenteret for, at det faktisk er en fordel at have pornoen samlet på .xxx fordi det så bliver meget lettere at blokere for det, hvis man har børn i huset.

Balladens omfang understreges af den lange sagsbehandlingstid - for .xxx blev første gang foreslået helt tilbage i 2000, og siden har været diskuteret igen og igen, indtil det til sidst blev endelig vedtaget sidste år.

Det er dog frivilligt for pornobranchen, om den vil bruge domænet - og på kort sigt er det ganske usandsynligt, at den øvrige del af nettet nu bliver renset for pornoen.

Når klokken slår 11 New York-tid, går over 100.000 .xxx-domæner i luften på nettet.

Business Insider har for at fejre begivenheden samlet 15 facts om internetporno, som vi her viderebringer:

  1. 12 procent af verdens hjemmesider er porno
  2. Hvert sekund bliver der brugt 3075, 64 dollars på porno - og 28.258 mennesker ser porno.
  3. 40 mio. amerikanere ser jævnligt porno. 1 ud af 3 er kvinder. 70 procent af alle mænd mellem 18-24 lægger mindst en gang om måneden vejen forbi et pornosite.
  4. I USA omsætter pornobranchen 2,84 mia. dollars hvert år. Globalt 4,9 mia.
  5. 2,5 mia. emails - 8 procent - indholder porno.
  6. 68 mio. søgninger på nettet er efter porno - 25 procent
  7. 35 procent af al downloadet materiale er porno
  8. Folk søger mest efter ordene sex (75 mio. dagligt), adult dating (30 mio. dagligt), porn (23 mio)
  9. Utah har flest pornoabonnenter i verden. 5,47 per tusinde husstande.
  10. 34 procent af alle internetbrugere, har oplevet at få uønsket porno - som fx. pop-up vinduer.
  11. Der er hver dag 116.000 søgninger efter børneporno.
  12. Børn ser i gennemsnit porno på nettet for første gang som 11-årige.
  13. 20 procent af mændene vil indrømme at de ser porno på nettet. 13 procent af kvinderne.
  14. Folk ser mest porno om søndagen.
  15. 3 procent ser porno på arbejdet.
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.