Nu guider Google dig rundt i IKEA

Du behøver ikke længere frygte at fare vild på Nationalmuseet, i Lyngby Storecenter eller IKEA. Nu lancerer Google nemlig sine indendørs kort i Danmark.

Der er godt nyt på vej til de danskere, der har en tendens til at fare vild i de danske storcentre. Har man en smartphone med Googles Android-system, kan man nemlig nu hente en version af Google Maps, der gør det muligt at bruge mobilen som GPS, selv om man står inde midt i IKEA.

Funktionen har været i drift i blandt andet USA i en rum tid, men Google har ikke før nu tilbudt indendørs kort over danske storcentre. Henter man opdateringen til Googles kort-app, vil de indendørs kort tone frem, hvis man i kort-appen zoomer helt ind på den bygning, man gerne vil besøge.

Har man allerede en fuldt opdateret Android-mobil, behøver man ikke hente en nyere version af maps, oplyser Google.

Selv om Google selv har annonceret funktionen mandag morgen, opstod der kort efter forvirring om, hvornår den faktisk er klar. Seneste nyt er, at man først kan navigere rundt indendørs fra i morgen, tirsdag.

30 steder

I alt lanceres kort over mere end 30 danske lokationer, blandt andet Kastrup Lufthavn, Nationalmuseet, og Fields.

Kort og navigation har vist sig at blive en af de mere blodige slagmarker i smartphonekrigen, hvor både Apple, Microsoft, Nokia og Google har gjort GPS og korttjenester til en af de parametre, der nu skal stilles skarpt på. Da Apple for nylig slap den nye version af sit smartphone-system, IOS 6, løs, var en de store nyskabelser således Apples egen kortjeneste, Apple Maps, der dog viste sig at være propfyldt med fejl.

Nokia var ikke sene til at gribe chancen for at reklamere for sine egne kort, Nokia Maps, der i nogle år er fulgt gratis med, hvis man købte en smartphone fra den finske mobilgigant.

Googles indendørskort over diverse danske storcentre og museer er dog indtil videre en ret enestående funktion.

Du kan bruge Googles indendørs kort, hvis du har en opdateret Android-telefon, og befinder dig følgende steder.

- Københavns lufthavn
- Det Kongelige Bibliotek
- Statens Museums for Kunst
- Nationalmuseet
- Aarhus Hovedbanegård
- Københavns Hovedbanegård
- Odense Banegård Center
- IKEA
- Bilka (udvalgte butikker)
- Elgiganten (Udvalgte butikker)
- Føtex (Udvalgte butikker)
- Kvickly (Udvalgte butikker)
- Matas (Udvalgte butikker)
- Bruuns Galleri
- Bryggen
- City Vest
- Field's
- Friis
- Glostrup ShoppingCenter
- Helsingør Bycenter
- Hvidovre Stationscenter
- Ishøj Bycenter
- Kolding Storcenter
- Lyngby Storcenter
- Nørrebro Bycenter
- Randers Storcenter
- Slotsarkaderne Hillerød
- Vestsjællandscentret

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.