Nu er der en million danskere på Linkedin

Det professionelle sociale netværk boomer i Danmark - og bider efterhånden Facebook i haserne.

Selv om Danmark hører til blandt de mest Facebook-glade nationer i verden, er der noget, der tyder på, at vi også er i fuld gang med tage det sociale job-netværk Linkedin til os. I slutningen af september åbnede Linkedin for en dansksproget udgave af netstedet, og siden er hele 100.000 brugere kommet til.

Dermed runder netværket nu en million danske brugere, oplyser Linkedin til B.dk.

Mens knap tre mio. danskere har en profil på det sociale netværk Facebook, er Linkedin vokset støt og roligt gennem årene - og den vækst er eksploderet de sidste par måneder. Linkedin har vist sig at have mere aktivitet, jo værre jobsituationen ser ud - og oprettelse af en profil på det sociale CV-baserede netværk er således næsten obligatorisk når man melder sig i køen af dagpengemodtagere.

Færre potentielle end Facebook

Fordi Linkedin fortrinsvist henvender sig til erhvervsaktive danskere, er det potentielle antal danske profiler noget mindre end hos Facebook, der har mere karakter af digitalt forsamlingshus - og Linkedin er således også baseret på en meget anderledes forretningsmodel. Selskabet tjener delvist sine penge på rekrutteringsydelser til virksomheder, dels på premium-profiler - og som nyt fra i dag også på danske annoncer.

En undersøgelse foretaget af rekrutteringshuset Ballisager har tidligere vist, at Linkedin er lige så anvendt som Googles søgemaskine, når virksomhederne leder efter kandidater til et givent job. Facebook bruges kun i rekruteringsøjemed af hver tredje arbejdsgiver.

Mens Facebook fortrinsvis bruges til deling, billeder og sniksnak, er det CVet er der omdrejningspunkt for ens profil på Linkedin, og deling af digitalt materiale er meget begrænset.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.