Næste år bliver skæbnesvangert for Microsofts mobile enheder

Microsoft er nødt til at vække en noget større interesse hos app-udviklerne, ellers kan 2013 betyde enden for Windows-telefoner og -tavlecomputere.

2013 bliver et skæbneår for Microsofts mobile platforme, fortæller en ny rapport fra analyseselskabet IDC ifølge New York Times.

IDC mener, at mere støtte fra app-udviklerne er essentielt for selskabets muligheder for at overleve på markedet.

Læs også: Topmodel med skavanker

»Mobile platforme, der ikke formår at få mere end 50 procent af udviklerne til at være "meget interesserede" i at udvikle apps for dem, vil gradvist forsvinde,« skriver IDC i rapporten.

Langt under 50 procent

IDC samarbejder med Appcelerator, der producerer programmeringsværktøjer, og sammen udfører de hvert kvartal en undersøgelse blandt mere end 4.800 udviklere af mobilapplikationer.

I den seneste undersøgelse svarede 33 procent af udviklerne, at de var »meget interesserede« i at udvikle apps til Windows 8-tavler, mens blot 21 procent svarede det samme til Windows Phone.

Læs også: Microsoft forbereder ny Windows

Det står dog endnu værre til for BlackBerry-producenten RIM, hvor kun 9 procent af de adspurgte udviklere var meget interesserede i at udvikle apps til BlackBerry-mobiler.

Størst interesse for iOS

Hele 85 procent af udviklerne var meget interesserede i at lave apps til Apples iPhone og 83 procent til iPad'en. Herefter følger Googles Android-platform, som 76 procent af udviklerne var meget interesserede i at udvikle apps til. Interessen for Android-tavler var noget lavere med 66 procent, hvilket dog stadig er væsentligt over IDC's 50-procent grænse.

66 procent af udviklerne svarede yderligere, at de var meget interesserede i at udvikle mobilapps til den åbne web-standard HTML5.

Læs også: Så blev iPhonen størst igen

Læs artiklen på mobilen.no

Oversat af Janus Bødker.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.