Når Google-udviklerne slår sig løs

Udviklerne til Googles mange tjenester har det sjovt, når de er på arbejde. Det er de mange skjulte funktioner et fantastisk bevis på.

Bork, bork, bork! Sådan ser Googles søgetjeneste ud på det sprog, som den svenske TV-kok fra The Muppet Show taler.
Bork, bork, bork! Sådan ser Googles søgetjeneste ud på det sprog, som den svenske TV-kok fra The Muppet Show taler.

At Google godt kan lide en god aprilsnar og andre løjerlige påfund er de fleste vel efterhånden klar over. Det fremgår også af selskabets tjenester, der har en række sjove funktioner gemt under overfladen.

Vi har gennemgået nettet for de mest opfindsomme Google-løjer og bringer her en top ti over vores favoritter.

Så klik ind på Google, og gør dig klar!

10) Binær kode

Det er nok ingen hemmelighed, at det er en gruppe nørder, der arbejder på Google-kontoret.

Derfor bør det ikke komme som nogen overraskelse, at hvis man søger på ordet 'binary' i Google, så vil antallet af søgeresultater vises via totalssystemet.

9) Livets store gåde

Lige siden oldtiden har filosofer grublet over det samme: Hvad er meningen med livet? Hvad er svaret på vores eksistens, universet og - for den sags skyld - alt andet?

Google har selvfølgelig et svar parat. Hvis man indtaster »the answer to life, the universe and everything« får man et måske overraskende resultat: 42.

Svaret er en lille hyldest til klassikeren The Hitchhikers Guide to the Galaxy, der er skrevet af Douglas Adams.

8) Sjov med bogstaver

Google kan godt lide at lege med ord - og platte jokes. Benytter du Google på engelsk, spørger søgetjenesten om man mente 'nag a ram', hvis man søger på ordet 'anagram'.

7) Volapyksprog

Google er et internationalt selskab, og alle deres tjenester er tilgængelige på alverdens sprog. I Danmark står der for eksempel 'søg' på søgeknappen, og øverst på siden står der alt fra 'Billeder' til 'Kalender'.

Men - eftersom Google er Google - så har de indlagt sprog, der slet ikke findes, men som man alligevel kan benytte i søgetjenesten.

Her finder du nogle af dem:

Pig Latin

Hacker

Elmer Fudd

Klingon

Pirat

Swedish Chef (fra The Muppets)

6) Kruseduller

Vores favorit blandt Google alternative logoer er nok Pac-Man-logoet fra 2010, hvor de fejrede 30-årsdagen for det legendariske spil. Google lavede sin egen, spilbare version af spillet, som lod brugeren bevæge sig rundt i et Google-univers og spise de små gule prikker. For at variere de søgeglades hverdag - eller for at markere kulturelle hændelser, personer og historiske øjeblikke - ændrer Google ofte sit logo. Ikke alle har været lige spændende, men oftest er de ikke kun interessante at iagttage men sjove at lege med.

Prøv selv Googles Pac-Man spil her.

En anden herlig hyldest, som selskabet foretog, var da de fejrede 46-årsdagen for den kendte Sci-fi-serie Star Trek. Her kunne man klikke sig rundt i logoet og udføre forskellige opgaver - og alt fra lyd til opsætning var ypperligt udført i sand Star Trek-stil. Du kan prøve spillet her.

Alle Googles logoer kan ses på google.com/doodles.

5) Barrel roll!

Den første i top fem er en finurlig funktion i Googles søgemotor.

Man kan nemlig skrive »do a barrel roll« i tekstfeltet for at få hele hjemmesiden til at snurre rundt. En 'barrel roll' er et udtryk for en manøvre med et fly, men det ser ikke ud til at have holdt Google tilbage fra at implementere en snurrefunktion i sin søgemotor.

4) Tilt

Hvis barrel roll-manøvren er lige vovet nok, så findes der mere rolige alternativer.

Hvis du blot vil leve lidt på kanten, kan man indtaste 'tilt' (som betyder 'hæld') i søgefeltet, og vupti så vil hele hjemmeside læne sig til den ene side. Ikke nok til at man får kvalme, men nok til at det er ganske morsomt.

Alternativt kan man også indtaste 'skew', som giver det samme resultat.

3) Ninja power

Som du sikkert ved har Google massevis af tjenester. En af dem hedder Google Reader, og den kan benyttes til at læse de såkaldte RSS-flows fra diverse hjemmesider og på den måde få en oversigt over nyheder og hændelser fra en bestemt kilde.

Tjenesten har dog en fantastisk funktion gemt under overfladen. Taster man en særlig kombination, dukker der nemlig en ninja frem på hjemmesiden, og han bliver hængende til man forlader - eller opdaterer - siden.

Prøv selv ved at trykke:

Op, op, ned, ned, venstre, højre, venstre, højre, b, a.

Kombinationen er kendt som 'Konami-koden' og benyttes i en række af det japanske spilselskab Konamis spil.

2) Beatbox-oversætter

På andenpladsen viger vi endnu engang væk fra søgemotoren, og bevæger os i stedet hen til oversættelsestjenesen Google Translate. Normalt benytter man tjenesten til at oversætte et ord eller en tekst fra et sprog til et andet, men Google har også gjort det muligt at oprette et beat.

For at teste fænomenet kan man vælge en hvilken som helst sprog-kombination (for eksempel dansk til engelsk) og kopiere følgende tekst ind i tekstboksen:

pv zk bschk pv zk pv bschk zk pv zk bschk pv zk pv bschk zk bschk pv bschk bschk pv kkkkkkkkkk bschk

Du kan sætte teksten ind flere gange - eller fjerne dele fra den - for at variere rytmen. Du kan se, at det fungerer, når 'lyt'-knappen (højtalerikonet) ændre beskrivelse til 'beatbox'. Klik på højtaleren og lyt til dit beat.

1) Zerg Rush

På førstepladsen har vi valgt det måske mest visuelle trick på hele listen.

Alt, du skal gøre, er at indtaste ordene 'zerg rush' i søgefeltet i Google, og straks begynder gule Oer at falde ned fra toppen af skærmen. Så snart de når det første søgeresultat, begynder de at slå sig løs og hakker resultaterne i stykker en efter en.

Din opgave er at klikke løs på dem for at overleve og forsvare de stakkels søgeresultater.

Funktionen er helt absurd og har fået sit navn fra det populære PC-spil Starcraft. Spillet blev oprindeligt udgivet i 1998. En af de metoder, der bliver brugt til at afslutte et spil så hurtigt som muligt, kaldes for 'zerg rush' eller 'ling rush'.

Læs også: Google-reklamer er diskriminerende

Læs artiklen på teknofil.no

Oversat af Janus Bødker.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.