Microsoft nægter at betale Officepakke-indtægter til Apple

iPad- og iPhone-brugere får ikke den nye udgave af Office-pakken, for Microsoft vil ikke betale 30 procent af indtægterne til Apple.

»Man rækker dem en lillefinger, og så tager de hele armen,« synes Microsofts topchef, Steve Ballmer, at sige om Apple, som kræver 30 procent af Microsoft for at videresælge Office 365. Arkivfoto: Ray Stubblebine, Reuters/Scanpix
»Man rækker dem en lillefinger, og så tager de hele armen,« synes Microsofts topchef, Steve Ballmer, at sige om Apple, som kræver 30 procent af Microsoft for at videresælge Office 365. Arkivfoto: Ray Stubblebine, Reuters/Scanpix

Alle brugere af Apples styresystem iOS kommer til at undvære den nye udgave af Office-kontorpakken. Apple og Microsoft er nemlig røget i totterne på hinanden, fordi Microsoft nægter at lægge 30 procent af alle indtægter til Apple, sådan som alle andre, der vil levere til Apple-brugere, er nødt til.

Microsoft, som er verdens største softwareleverandør, planlægger at lancere Office 365-pakken til næste år, men det kan først ske, når Microsoft og Apple er enige om betingelserne. Og her kræver Apple konsekvent 30 procent af alle indtægter, som de små miniprogrammer - kaldet »apps« - til f.eks. iPad-tavle-PCen og iPhone-telefonen genererer.

En gevinst for Apple-verdenen

Det vil Microsoft ikke betale. Ifølge Wall Street Journals teknologiblog AllThingsD mener softwaregiganten, at det at have Office vil give Apple-verdenen et vigtigt løft, og derfor kræver Microsoft andre betingelser end de øvrige app-leverandører.

Apple-talsmand Tom Neumayr siger til AllThingsD, at Apples regler er entydige: Gratisprogrammer og -tjenester distribueres gratis gennem Apples App Store, mens betalte programmer og tjenester skal afregnes med Apple.

Hverken Apple eller Microsoft ønsker at kommentere striden yderligere.

Apple har forleden afvist en opdatering til Microsofts SkyDrive-program til iOS på baggrund af samme stridspunkt. SkyDrive er Microsofts lagertjeneste på nettet, som følger med mange nyere Microsoft-produkter.

Steve Jobs tiggede Microsoft om at fortsætte

Tilbage i 1997 måtte afdøde Apple-medstifter Steve Jobs nærmest tigge Microsoft om at blive ved med at udvikle en Office-udgave til Mac-verdenen for at sikre, at Apple kunne overleve.

Et opgør med »app-tyranniet« er på vej i form af en ny måde at programmere netsider på. Kodningssproget HTML5 gør det nemlig muligt at bruge helt almindelige internetprogrammer i stedet for at skulle lave særlige apps til de mange forskellige styresystemer - iOS, Android, Windows Phone o.s.v. Financial Times var den første, som trak i bremsen og nægtede at fortsætte som hidtil hos Apple, både på grund af prisen, og fordi Apple kræver, at alle, der sælger noget gennem App Store, deler kundeoplysninger med Apple. Med HTML5-sider kan ethvert internettilkoblet apparat med en internetbrowser tilgå indholdet.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.