Messenger får kunstigt åndedræt et år endnu

Selve klienten forsvinder midt i marts, men via ikke-Microsoft-løsninger behøver man ikke skifte over til Skype før til næste år.

Mod slutningen af sidste år blev det bekendtgjort, at Microsoft hiver stikket ud til den populære chattjeneste Live Messenger.

Læs også: Microsoft sløjfer Messenger

Beskeden fra Microsoft var klar: Hvis du ønsker at opretholde kontakten med dine MSN-kontakter, så må du flytte din Windows Live-konto til Skype. Og det skal ske inden den 15. marts.

Rolig overgang

Nu viser det sig dog, at Messenger ikke får lov til at gå på pension lige med det samme. Det er nemlig kun selve klienten (Microsofts eget program til tjenesten), der forsvinder midt i marts måned, mens protokollerne, der gør, at programmet kan køre via tredjepartsløsninger, bliver holdt i live endnu et år.

Det skriver den norske branchehjemmeside Digi.no.

På Microsofts udviklerhjemmeside fremgår det nu, at XMPP-protokollen lever videre frem til oktober 2013, mens MSP-protokollen holder ud helt til marts næste år.

Samtidig oplyser Skype i et blogindlæg, at de ikke vil begynde at tvinge brugere over til Skype før 9. april. I løbet af en periode på tre uger skal alle 'opgraderes', som de selv kalder det, og det er de engelsksprogede brugere, der står først i køen.

Forventet skifte

Rygterne om, at Messenger og Skype på et tidspunkt ville smelte sammen til én, har svirret lige siden Microsoft opkøbte Skype i 2011.

Overgangen sker med få måneders varsel og kan derfor opfattes som noget pludselig. Det virker dog som om, at Microsoft stræber efter at gøre overgangen så smertefri som mulig.

Både på hjemmesiderne og de e-mails, de har sendt ud, lægges der op til en nem overgang. Installerer man Skype, er det også blot få klik, der skal til, før al information er flyttet fra Messenger til det dansk-svenskstiftede Skype.

Efter overgangen kan man fortsat benytte de samme logindetaljer i Skype, som man benyttede i Messenger.

Læs også: Skype-milliardærer giver danskerne gratis musik

Læs artiklen på hardware.no

Oversat af Janus Bødker.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.