Lenovo fremviser kæmpe familietavle

En 27-tommer tavlecomputer til stuen - og til hele familien - er på vej fra Lenovo. Samtidig er en endnu større udgave i støbeskeen.

Mens 3M fremviser sit 84 tommer store monster af en tavlecomputer, der er formet som et helt spisebord, nøjes Lenovo med at demonstrere et noget mere familievenligt alternativ. Selskabets første "Table PC" hedder IdeaCentre Horizon og har en skærm på 27 tommer. Producenten kalder det for en overgang fra personlig til interpersonlig computer.

Læs også: Mindste stigning i elektroniksalg i fire år

Selv om vi finder det besværligt at skulle kalde det for en "IPC", så virker konceptet absolut fristende. I stedet for at hele familien farer omkring med næsen i hver deres tavlecomputer, så giver Lenovo muligheden for at samle to eller flere personer rundt om Horizon'en, hvor man kan foretage sine gøremål i fællesskab.


Table PC til flere brugere. Horizon har en 27-tommer skærm og understøtter op til 10 samtidige berøringer. Foto: Lenovo

At kalde enheden for en tavlecomputer er egentlig lidt misvisende. På trods af at den ligner en kæmpe tavlecomputer, når den ligger ned, så vil det også være muligt at tilslutte spilcontrollere, og enheden vil understøtte multiplayerfunktion. Oven i dette kan den også rejses op, og vil på den måde fungere som en helt almindelig PC.

Får sine egne spil

Herudover er overfladen temmelig stor. Skærmen måler 27 tommer fra hjørne til hjørne, har en opløsning på 1920 x 1080 pixel og kan bruges i både højt og bredt format. Tavlen har også fået specialudviklet enkelte spiltitler fra blandt andre EA og Ubisoft til tavlegrænsefladen, og da computeren kører Windows 8, vil den kunne afvikle det meste, så længe det ikke udfordrer hardwaren for meget.

På indersiden bliver vi lovet op til tredje generation af Intel Core i7-processoren samt op til Nvidias GeForce GT 620M 1GB som grafikkort. Med hensyn til hukommelsen vil man kunne få op til 8 GB DDR3 og en 1 TB-harddisk, der giver masser af plads til programmer og filer. En 64 GB SSD-enhed tilbydes som ekstraudstyr, hvilket kan være godt til at få opstarten til at forløbe glidende.


Horizon kan også stilles op og benyttes, som var det en PC. Foto: Lenovo

Lenovo påpeger, at specifikationerne vil variere fra region til region, så nøjagtig hvilken hardware, der tilbydes på det skandinaviske marked, er fortsat lidt usikkert.

Stor og tung

Med Horizons store skærm følger en vægt på lidt over 8 kilogram, hvilket gør den mere eller mindre stationær. Det er altså ikke en tavlecomputer designet til at læse nyheder i bussen på vej til arbejdet. At den heller ikke understøtter mobildata understreger, at enheden er tiltænkt de hjemlige rammer.

Alligevel skal batteriet holde op til to timer. Med en så stor skærm er det ret imponerende. Tykkelsen er opgivet til 27 millimeter, hvilket vi også ser som overraskende magert.

Læs også: Intel satser tyndt

I butikkerne til sommer

Horizon vil efter sigende ramme butikshylderne først på sommeren i år, men om det også gør sig gældende for Norden, må vi vente med at finde ud af. Man vil også kunne købe enheden direkte fra Lenovos hjemmeside, men det kan potentielt blive en mulighed kun for de amerikanske kunder.

Mere interessant er dog den sandsynlige prisklasse. Producenten anslår en udsalgspris i underkanten af 1.700 dollar, hvilket kan betyde, at prisen i Danmark vil ende på omkring 13-14.000 kroner. Selv om man ikke får den mest kraftfulde computer for pengene, så er det noget billigere, end hvad andre Table PCer kommer til at koste.

Som en anden sammenligning vil en iPad eller Galaxy Note koste en tredjedel men kun have en ottendedel så stort et skærmareal og - tilsammen - have betydelig ringere specifikationer.

Kodenavn Gamma


Lenovo Gamma-bordet får 39 tommer stor skærmoverflade. Foto: Lenovo

En endnu større variant er tilsyneladende også under opsejling - under kodenavnet "Gamma". Lenovo valgte at fremvise denne på CES-messen i Las Vegas uden at opgive nogle særlige specifikationer. Den bliver dog omtalt i samme Table PC-kategori som Horizon.

Derudover har Gamma en bredformatsskærm på hele 39 tommer. Hvis den får højere opløsning og flere berøringssensitive punkter end de 10, som Horizon kan skilte med, så kan dette blive et utrolig spændende produkt.

Nedenunder kan du se en præsentation af Horizon fra Lenovo:

Berlingske dækker Consumer Electronics Show (CES) på www.business.dk/digital, www.b.dk/tech og i den trykte Business-sektion. Berlingske er inviteret af Branchen Forbrugerelektronik (BFE).

Læs også: Kinesere imponerer på dimsemesse i Vegas

Læs artiklen på hardware.no

Oversat af Janus Bødker.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.