Leder af piratgruppe får den hidtil hårdeste dom

Den amerikanske domstol har tildelt lederen af gruppen IMAGiNE, der optog film i biografer, fem års fængsel, hvilket er den længste dom i en fildelingssag i USA.

Lederen af den nu nedlagte piratgruppe IMAGiNE har fået den hidtil hårdeste straf i USA. 40-årige Jeramiah Perkins er blevet idømt fem års fængsel, hvilket er den længste nogensinde i denne type sager. Det skriver Wired.

Perkins var systemoperatør og en slags ledertype for BitTorrent-gruppen IMAGiNE. Gruppen optog lyd og billeder af film i biografsale for derefter at være de første til at sprede filmene på internettet. Denne aktivitet blev der lagt mærke til hos brancheorganisationen MPAA, der foretog sin egen efterforskning, inden de involverede de statslige myndigheder.

FBI slog til mod IMAGiNE i 2011, og siden har flere nøglepersoner modtaget deres straf for krænkelse af ophavsretten.

Hårde straffe

Andre dømte inkluderer den 28-årige moderator Sean Lovelady, der fik 23 måneders fængsel, samt den 57-årige administrator Willie Lambert, der blev dømt til 30 måneder bag tremmer.

Læs også: Piraterianklaget internetmogul hovedperson i nisseshow

Systemoperatøren Gregory Cherwonik på 53 år modtog en dom på 40 måneder, mens et andet IMAGiNE-medlem, Brad Newell, fik fire års fængsel. Han filmede ulovligt i biografsale, og dette var den hårdeste straf i sagen indtil Jeramiah Perkins fik sin dom for nylig.

En af de største

Ud over de fem års fængsel skal Perkins betale over 80.000 kroner i erstatning. Efter afsoningen af dommen får Perkins yderligere tre år med prøveløsladelse, mens han ikke må benytte elektroniske enheder, der kan reproducere eller distribuere kopier af ophavsrettighedsbeskyttet materiale.

»Karakteren og omstændighederne omkring Perkins' forbrydelse er alvorlig, da han både organiserede og ledede IMAGiNE-gruppen – en af de største og mest effektivt organiserede rettighedskrænkende grupper på nettet«, skriver statsadvokat Neil MacBride i tiltalen.

IMAGiNE havde som mål at være først ude med at lancere nye film ulovligt på nettet, og de stod angiveligt bag 41 procent af alle engelsksprogede lydoptagelse mellem september 2009 og september 2011.

Læs også: »Hjemmevideo« er årets mest piratkopierede film

Gruppen stod bag piratoptagelser af film som Captain America, Friends with Benefits, Avatar, Clash of the Titans og Iron Man 2.

Modtog donationer

I tiltalen står der, at Perkins var ansvarlig for at starte IMAGiNEs BitTorrent-tracker, registrere domænenavn for gruppen og gennemføre diverse tekniske opgaver som encoding og synkronisering af lyd og billede.

Derudover var han ansvarlig for at åbne PayPal-konti, hvor gruppen kunne modtage donationer fra medlemmer og videresælge kopier af nye udgivelser. Indtægterne blev ifølge IMAGiNE brugt til at drive hjemmesiden og holde gruppen kørende.

Den hårde straf til Perkins skal have en forebyggende effekt. De øvrige medlemmer fik ifølge MacBride reduceret sine straffe ved at samarbejde med myndighederne efter anholdelserne.

Læs også: Streaming vipper fildeling af pinden

Læs artiklen på hardware.no

Oversat af Janus Bødker.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.