Kun Disney Channel kan følge med Netflix

Analysebureau anslår, at hver bruger på streamingtjenesten bruger næsten halvanden time om dagen på Netflix, hvilket gør den lige så populær som USAs mest sete kabel-TV-kanal.

En del af Netflix' succes tilskrives den nye satsning på egenproduktion - her i blandt horrorserien Hemlock Grove, der snart får premiere. Foto: Netflix
En del af Netflix' succes tilskrives den nye satsning på egenproduktion - her i blandt horrorserien Hemlock Grove, der snart får premiere. Foto: Netflix

Streamingtjenesten Netflix oplever for tiden stor succes, og på Facebook meddeler administrerende direktør Reed Hastings nu, at brugerne har set fire milliarder timers indhold i løbet af de seneste tre måneder.

Richard Greenfield fra analysebureauet BTIG Research har tygget lidt på tallene, og han anslår, at de amerikanske brugere gør god brug af deres 8-dollar-om-måneden-abonnementer ved at se tæt på halvanden times Netflix-indhold om dagen.

Læs også: Netflix vandt det første slag om streaming

Dette er en lille stigning i forhold til juni måned sidste år, hvor det anslåede dagsgennemsnit lå på cirka 80 minutter, selv om det måske ikke er overraskende, at folk bruger mere tid foran skærmen i vintermånederne end om sommeren.

På niveau med Disney Channel

Folk bruger altså mere tid på Netflix, og Greenfield mener, ikke overraskende, at dette er gode nyheder for den internetbaserede videotjeneste - og ikke så opløftende nyheder for de traditionelle TV-netværk.

»Vi mener, at hver Netflix-bruger streamer mere end 87 minutter per dag, og dermed er Netflix nu sandsynligvis det mest sete kabelnetværk - mere eller mindre på niveau med Disney Channel,« skriver Greenfield på BTIG Researchs blog (via TechSpot) i forbindelse med sin sammenligning af streamingtjenesten og de traditionelle TV-kanaler.

Netflix har mindst 30 millioner abonnenter på verdensplan, hvoraf 28 millioner af dem kommer fra USA.

Satser på egenproduktion

En del af Netflix' succes stammer fra den store satsning på egenproducerede TV-serier som det populære politiske drama House of Cards med Kevin Spacey i hovedrollen. Netflix har valgt en unik strategi i distributionen af disse serier, da samtlige afsnit af en sæson lægges ud samtidig.

Læs anmeldelse: Dødbringende politisk ambition

Kommende eksklusive Netflix-serier inkluderer fjerde sæson af komedieserien Arrested Development samt første sæson af horrorserien Hemlock Grove. Da alle afsnit er tilgængelige med det samme, kommer det sandsynligvis til at betyde endnu flere seerminutter på den amerikanske tjeneste.

Læs også: Skypestiftere til kamp mod Netflix

Læs artiklen på hardware.no

Oversat og redigeret af Janus Bødker.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.