Krig om sporing af julemanden

Den officielle julemandssporing gennem flere end 60 år flytter væk fra Google, som har lanceret en konkurrerende tjeneste.

North American Aerospace Defense Command (NORAD) har siden 1955 sporet julemanden. Nu kommer der konkurrence fra Google.
North American Aerospace Defense Command (NORAD) har siden 1955 sporet julemanden. Nu kommer der konkurrence fra Google.

Der er udbrudt regulær krig om at være tættest på at følge julemanden, når hans travleste dag meget snart nærmer sig.

Siden 1955 har North American Aerospace Defense Command (NORAD), som normalt bruger tiden på at holde øje med uforklarlig eller kriminel aktivitet i luftrummet over USA og Canada, hver jul holdt snor i, hvor langt julemanden var nået med sin uddeling af gaver. De seneste fem år har NORAD brugt internetgiganten Googles korttjeneste, Maps, til at vise, hvor langt han var nået - til stor glæde for især børn.

Men Google-imperiet har lanceret sin egen udgave af julemandssporingen, Santa Tracker, som giver en interaktiv tur til julemandens landsby og serverer spil og en mulighed for at kunne ringe til julemanden, skriver den britiske avis The Guardian. Og det har fået NORAD til at sætte Google på porten og i stedet alliere sig med Microsofts søgemaskine Bing, som også har en korttjeneste.

Fejl i annonce startede det hele

Microsoft leverer sammen med over 50 andre organisationer gratis sin service til NORAD for at holde den mere end 60-årige tradition i hævd. Man kan følge julemanden på engelsk, tysk, fransk, spansk, italiensk, portugisisk, kinesisk og japansk.

NORAD kom på sporet af julemanden, da et varehus ved en fejl i en annonce bragte NORADs telefonnummer og skrev, at man derigennem kunne følge julemanden. En medarbejder, som blev ringet op af et barn, besluttede at tage udfordringen op, og siden har NORAD bevaret traditionen med hjælp fra flere end 1.250 frivillige canadiere og amerikanere.

Læs mere:
Den officielle NORAD julemandssporing
www.noradsanta.org

Googles julemandssporing
www.google.com/santatracker

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.