Kampen om nettet slutter i dag

Forhandlingerne om nettets fremtid står til at kulminere i aften, hvor 193 lande vedtager den første telekommunikationstraktat, der omfatter internettet.

Når det næsten to uger lange topmøde om internettets fremtid i aften slutter i ørken-staten Dubai, vil slutresultatet måske blive en tekst, der sikrer, at der stort set intet sker det næste lange stykke tid. Men der er også en vis sandsynlighed for, at teksten vil indeholde en form for konsensus om, at FN skal spille en større rolle for nettets fremtidige udvikling og styring - og sker det, frygter mange, at internettet ender som en politisk kastebold.

Særligt det sidste vil være en våd klud i ansigtet på både EU, Danmark og USA, der sammen har kæmpet for, at der ikke skulle pilles grundlæggende ved nettets struktur og styring, alt imens andre lande, f.eks. Kina, Saudi-Arabien og Rusland, har været for en model, der tillader en større grad af national styring med nettet og øget FN-magt.

Ny formulering

Højst overraskende så det onsdag ud til, at der pludselig var stemning for netop denne model. Ved en meningstilkendegivelse på et af delmøderne så USA og EU ud til at komme i mindretal, fordi der pludselig så ud til at være konsensus blandt deltagerne om en formulering i traktaten om, at FN skal spille en mere aktiv rolle i forhold til internettet. Forhandlingerne havde dog et anstrøg af kaos, fordi meningstilkendegivelsen om øget FN-involvering i nettet var spontan og tilmed skete i en halvtom sal.

»Man kan sige, at alt er vedtaget, og intet er vedtaget. Vi er i en meget afgørende fase lige nu, og jeg tør ikke gætte på, hvor det lander,« siger den ene af Danmarks fire delegerede, Peter Hjørnager Pedersen, der er chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen.

Han kunne torsdag eftermiddag end ikke give et fingerpeg om, hvor forhandlingerne var på vej hen.

Hovedformålet med topmødet i Dubai er at finde en ny traktat for global regulering af teleområdet, der nødvendigvis må omfatte internettet. Det gør den nuværende traktat fra 1988 ikke, for dengang var nettet fortsat primært et forsvars- og forskningsprojekter og ikke noget, almindelige mennesker brugte. Siden er nettet eksploderet og udgør i dag et vitalt omdrejningspunkt for både mennesker, virksomheder og hele nationer - men det er ikke alle lande, der sætter lige stor pris på en åben og ureguleret kommunikationskanal, hvor alle kan sige deres mening.

Øget kommerciel udnyttelse

Dertil kommer en række spørgsmål om en øget kommerciel udnyttelse af internettet - og enkelte nationers ønske om en struktur, der giver bedre muligheder for censur.

Samtidig har det i årevis været et stridspunkt, at USA i teorien sidder på store dele af den infrastruktur, der får nettet til at hænge sammen. Et af stridens største omdrejningspunkter er organisationen ICANN (Internet Corporation for Assigned Names and Numbers), der overordnet styrer og koordinerer internettets adressesystem og derfor også uddelegerer de lokale landedomæner (som f.eks. .dk, .se og .nu) til de enkelte landes administratorer. Den overordnede styring og kontrol med internettet udgør dog også en stor, omend teoretisk magt, og der har i årevis været bekymring for, at USA ville misbruge denne magt. Her vil kritikerne flytte mere magt over i det internationale telekommunikationsstandardiseringsorgan, ITU, der selv har argumenteret for et sådant skridt.

Opfinder: »Internettet var i fare«

En af internettets oprindelige opfindere, amerikaneren Vint Cerf, har hele vejen under topmødet udøvet et intenst stykke lobbyarbejde mod øget FN-regulering, og den nu Google-ansatte Cerf havde næsten profetisk kort inden den kaotiske afstemning erklæret, at »internettet var i fare« og bestemt ikke havde brug for ITUs hjælp.

Udviklingen onsdag fik organisationen Internet Society, der kæmper mod politik og regulering af nettet, til at udtrykke stærk bekymring for den retning, topmødet tager.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.