Justitsminister afviser overvågningskritik

Det er fortsat relevant at logge danskernes brug af internettet - også selv om logningen koster formuer for teleselskaberne og har vist sig at være stort set ubrugelig for politiet, mener Justitsministeren.

Morten Bødskov fastholder at det er en god ide at overvåge og logge danskernes brug af internettet.
Morten Bødskov fastholder at det er en god ide at overvåge og logge danskernes brug af internettet.

Det ville være et alvorligt benspænd for politiet, hvis man begynder at slække på den omfattende logning og registrering af danskernes brug af internettet, som danske internetudbydere har foretaget siden 2007.

Det mener Justitsminister Morten Bødskov (S), der nu går i rette med kritikken af systemet, der i dag er rejst i dagbladet Information. Kritikken kommer efter at Justitsministeriet i en redegørelse  til Folketingets Retsudvalg selv har anerkendt, at politiet altovervejende ikke har kunnet gøre brug af mange af de indsamlede overvågningsdata -  faktisk har politiet ikke engang har været i stand til at behandle de internetlogningsdata, de fik ind fra teleselskaberne.

Fra 2006

Da logningsbekendtgørelsen var til debat i 2006 var der ellers omfattende kritik fra teleindustrien, der kviede sig over udsigten til at sidde med regningen for den omfattende logning, der efter teleselskabernes mening alligevel ville være helt ubrugelig for politiet. Samtidig haglede det ned med kritik over logningsbekendtgørelsen fra stort set alle kanter - blandt andet fordi logning og registrering også ville ramme dem, der ikke havde gjort noget galt, og slet ikke var mistænkt for noget.

Dertil kom, at mange allerede i 2006 og 2007 satte spørgsmålstegn ved, om politiet overhovedet kunne gabe over de datamængder, der var tale om.

"Hvis den kan forhindre, at Nørreport bliver sprængt i luften, kan vi selvfølgelig diskutere værdien af den. Men det er ekstremt store kommunikationsmængder, der bliver opbevaret. Spørgsmålet er, om man kan finde nålen i den kolossale høstak," sagde juraprofessor Peter Bluhme ved Københavns Universitet i 2007 til Computerworld om loven, som også Venstres Birthe Rønn Hornbech var modstander af, selv om hendes parti var fødselshjælper til loven.

Hviler på EU-regler

De danske logningsregler hviler på krav fra EU, men Danmark er gået langt videre og gemmer meget mere data om borgerne. De danske regler skulle efter planen revideres nu, men revisionen er blevet udskudt to år, fordi regeringen har valgt at afvente EU, der også barsler med en revision af reglerne.

Derfor skal teleselskaberne fortsat logge de internetdata, som justitsministeriet i redegørelsen til retsudvalget selv har anerkendt, er stort set ubrugelige.

"Jeg mener, det er helt fejlagtigt at tale om, at man skal droppe logningen. Logning af teleoplysninger har været et godt værktøj, men internetlogningen har der ganske rigtigt været udfordringer med på grund af tekniske udfordringer hos politiet. Men det er ikke at sidestille med, at oplysningerne ikke er nyttige," siger Morten Bødskov til B.dk.

Forskellige data

Logningen omfatter flere typer data. Dels er der logning af teledata - eksempelvis data om hvilke mobilmaster, en mobil har været registreret på, og hvad telefonen har været brugt til. Disse data har fundet god anvendelse i en række sager. Det samme gælder data om hvem der har haft hvilke IP-adresser på bestemt tidspunkter.

Men overvågningen og logningen går langt videre end det, og i svaret til Folketingets Retsudvalg, anerkender Justistmiinsteriet direkte, at der er 'alvorlige praktiske problemer forbundet med anvendelsen af den sessionslogning, som internetudbyderne er forpligtede til at foretage."

Alligevel fastholder Morten Bødskov, at logningen skal fortsætte.

"Der er tekniske udfordringer, men det er i regeringens optik ikke nok argument for ikke at have et instrument, vi ved bliver mere og mere vigtigt i fremtiden. Der er ingen tvivl om, at dette område vil udvikle sig - og at sige, at vi skal hugge et ben af politiet nu, ville være helt forkert," siger han.

Noget andet hvis de selv skulle betale

Hos Telekommunikationsindustrien, der er brancheforening for teleselskaberne, har man tidligere beregnet, at indførslen af logningen kostede 200 mio. kroner, for derefter at stå i 50 mio. kroner årligt. Det er teleselskaberne, der bærer regningen, som ultimativt ender hos kunderne. Dermed er det i praksis danskerne selv, der betaler for at blive overvåget.

Telekommunikationsindustrien har fra begyndelsen haglet loven ned, og fremhævet, at det yderst nemt at undgå at blive overvåget, fordi reglerne fra starten har været hullede som en ost. Blandt andet hed det sig allerede for syv år siden, at terrorister kunne undgå overvågningen bare ved at smutte en tur på biblioteket og bruge computerne dér - eller ved at flytte ind i en lille boligforening med fælles-net.

I dag konkluderer direktør i Telekommunikationsindustrien Jakob Willer, at det er svært at se værdien af loven.

"Var det dem selv, der skulle betale, er jeg sikker på, at de havde en anden mening om den værdi, oplysningerne har. Når jeg kigger i redegørelsen til retsudvalget, er det i hvert fald svært for mig at få øje på, at oplysningerne har den værdi, Morten Bødskov hævder," siger han.

I redegørelsen er der nævnt tre eksempler på sager, hvor loven har været en fordel for politiet - men ingen af dem er terrorsager.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.