IT-overskridelser fordoblet på et år

Statslige IT-projekter er på 12 måneder blevet over 50 millioner kroner dyrere - oven i de 42 millioner, som budgetterne i forvejen var skredet med. Men de får ikke trukket stikket, fordi der stadig er tiltro til, at de vil kunne tjene pengene hjem, når de er færdige.

I marts i år trak justitsminister Morten Bødskov (S) stikket til politiets nye IT-system, som da havde været ti år undervejs uden udsigt til, at det ville virke, når det blev færdigt. Regningen lød på en halv milliard kroner. Arkivfoto: Claus Bjørn Larsen, Scanpix
I marts i år trak justitsminister Morten Bødskov (S) stikket til politiets nye IT-system, som da havde været ti år undervejs uden udsigt til, at det ville virke, når det blev færdigt. Regningen lød på en halv milliard kroner. Arkivfoto: Claus Bjørn Larsen, Scanpix

På bare et år er igangværende, statslige IT-projekter blevet over 90 millioner kroner dyrere, og i gennemsnit er de 183 dage forsinket i forhold til kontrakterne. En af hovedårsagerne er, at der bruges for lidt energi på at sikre sig, at man er gået i gang med det rigtige på den rigtige måde.

Det fremgår af den nye kontrol, som Digitaliseringsstyrelsen under Finansministeriet sidste år indførte, og som kræver, at alle myndigheder skal indrapportere om deres IT-projekter og status for dem.

Sammenlagt vil udgifterne til at få dem gjort færdige på et år være vokset med 93,66 millioner kroner. I alt er 56 projekter til en værdi af over 10 millioner kroner i gang. Sammenlagt vil de 56 projekter koste fire milliarder kroner, og over halvdelen ligger hos Skatteministeriet og Justitsministeriet, mens nogle ministerier slet ikke har noget at melde.

Kendte problembørn

Direktør i Digitaliseringsstyrelsen, Lars Frelle-Petersen, bekræfter, at fordyrelsen er fordoblet på et år.

»Det er rigtigt, for såvidt angår de gamle projekter. Det særlige er, at ganske få projekter trækker læsset, især i Skat, og de har hele vejen været kendt som problemer, der ikke er gået op og stadig skiller sig ud med store, økonomiske udsving,« siger han til B.dk.

Men er der grund til at tro, at det holder op?

»Det er derfor, vi ikke har stoppet dem endnu, fordi vi har en grundlæggende tiltro til dem, og fordi der er fuld opmærksomhed om dem. Men det er korrekt, at de stadig skrider i forhold til forventningerne, og de rider os som en mare, fordi de koster os penge. Gamle projekter er det svært at gøre meget ved: Man kan skubbe på dem eller lukke dem, som vi gjorde med politiets Polsag-system. De er ofte skabt under andre forudsætninger og født af problemer, som det er svært efterfølgende at løse. Når først båden lækker, er det svært at foreslå, at matroserne skal skiftes ud. Til gengæld går det langt bedre med nystartede IT-projekter,« siger Lars Frelle-Petersen.

Budgetter er blevet fortrolige

To af de allerstørste projekter har pludselig fået hemmelige budgetter. Skatteministeriets projekt »En skattekonto«, som bærer kodenavnet EKKO, har nu pludselig fået stemplet budgettet som »Fortroligt«, hvor det gennem hele sidste år var gjort op til at ville koste 334,2 millioner kroner. Tilsvarende stod Skats fælles inddrivelsessystem (EFI) sidste år til 291,8 millioner og er nu »Fortroligt«. Det er derfor ikke muligt at se, hvor meget dyrere - eller billigere - de ender med at blive, og de indgår derfor ikke i den samlede ekstraregning på 93,66 millioner kroner.

Der er store forskelle på prisudviklingen på projekterne. Domstolsstyrelsens juridiske fagsystemer er blevet 22,6 millioner kroner dyrere, det digitale motorregister 22 millioner dyrere, national udbredelse af tolkning via videokonferenceudstyr 20,04 millioner kroner dyrere, et importkontrolsystem hos Skat 19,7 millioner dyrere og et hjemmeværnssystem 11,3 millioner kroner dyrere. Omvendt er et spilkontrolsystem hos Skat blevet 17,3 millioner kroner billigere, der spares 10,8 millioner på et system til administration af EUs landbrugspolitik og andre 7,55 millioner kroner på Statens Lønsystem.

For få foranalyser

Samlet set forventes 72 procent af projekterne at kunne hente alle væsentlige gevinster, hvorimod det kun vil ske i nogen grad i 19 procent af projekterne, mens gevinsterne i ni procent ikke kan opgøres.

I gennemsnit er der 183 dages forsinkelse på alle projekterne, men det dækker over, at 15 projekter er helt op til 515 dage - eller halvandet år - forsinket, mens en stor del kører som smurt efter planen, og et enkelt sågar ventes færdigt 122 dage før tid.

Statens IT-projektråd, som blev stiftet af Digitaliseringsstyrelsen for at få eksperters råd og vejledning, hæfter sig ved, at kun to procent af projektbudgetterne bruges i analysefasen. Rådet finder det bekymrende lavt.

»Der er stadig rum til forbedring, også for nye projekter. Også her kunne man godt lave et bedre forarbejde. Der er stadig myndigheder, som kommer til IT-projektrådet med oplæg, der ikke er modne nok. En hel del projekter sendes hjem igen. Foranalyser er givet godt ud,« konstaterer direktør Lars Frelle-Petersen fra Digitaliseringsstyrelsen.

Billigst at blive klogere i begyndelsen

Det synspunkt er foreningen Dansk IT, der organiserer professionel IT-arbejdskraft uden for selve IT-branchen, helt enig i.

»Der bør investeres mere på analysefasen. Det er her, at fundamentet for en succes skabes, og det er i den fase, at det er billigst at blive klogere,« siger Ejvind Jørgensen, formand for Dansk ITs udvalg for IT i den offentlige sektor og direktør i Rambøll Management.

Han advarer dog mod, at forarbejdet ender i rent interne studier og udredninger. Tværtimod skal leverandører, medarbejdere og borgere gennem workshops udtænke nye løsninger, inden man lægger sig fast på, hvad IT-systemerne skal kunne.

»Kun 27% inddrager borgerne i processen, 34% inddrager private virksomheder, og kun 16% kigger til udlandet og henter erfaringer her,« siger Ejvind Jørgensen og henviser til Dansk ITs store, årlige kortlægning af IT-brugen i Danmark, »IT i praksis«, som kom i efteråret.

Heraf fremgår, at kun otte procent af myndighederne i høj grad har fokus på at måle og kommunikere den gevinst, som projekterne ventes at realisere.

IT-Branchen: Se ikke kun på prisen

Brancheforeningen IT-Branchen, som organiserer en stor del af den danske IT-branche, mener, at rapporten bidrager til at forbedre de store, komplekse IT-projekter.

»Der bliver gjort en stor indsats fra både det offentlige og IT-leverandørerne for at komme godt i mål. Store IT-projekter er ekstremt komplekse med rigtigt mange involverede parter. Det er selvfølgelig ikke optimalt, når IT-projekter bliver dyrere eller tager længere tid end planlagt. Men det er positivt, at Statens IT-projektråd giver et samlet overblik over, hvor leverandørerne og de offentlige myndigheder sammen kan arbejde på at blive bedre til at styre IT-projekterne,« siger Mette Lundberg, direktør for politik og kommunikation i IT-Branchen.

Hun mener, at »et snævert fokus på tid og pris er ikke altid dækkende«.

Statens IT-projektråd mener også, at staten bør blive bedre til at genbruge IT på tværs af myndighederne og dele viden om, hvad der foregår.

Kørt af sporet

En nylig undersøgelse, som foreningen Danske IT-Advokater har foretaget blandt landets 1.000 største virksomheder, viser, at 59 procent af de kontraktansvarlige i de større virksomheder oplever, at IT-projekter kører af sporet og ender i juridisk tvist eller konflikt. Hele 21 procent svarer, at det sker i flere end 10 procent af deres projekter.

Undersøgelsen afslører samtidig, at kun 19 procent af virksomhederne trækker på ekstern IT-juridisk kompetence. Blandt den resterende del har kun 28 procent IT-juridisk kompetence inden for egne døre.

Læs mere:

Hent rapporten »Større statslige IT-projekter. Statusrapport 1. halvår 2012« (som PDF-fil): http://www.digst.dk/Styring/Statens-projektmodel/~/media/Files/Statens projektmodel/Statusrapportering/Større statslige it-projekter.ashx

»Oversigt over 56 statslige projekter« (i PDF-format): http://www.digst.dk/Styring/Statens-projektmodel/~/media/Files/Statens projektmodel/Statusrapportering/Bilag 1.ashx

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.