Investorgruppe kan redde konkurstruede Kodak på målstregen

Et kæmpe lån skal være med til at redde Kodak fra konkurs, men foto- og kameraselskabet må sige farvel til 4.000 ansatte og sælge patenter for tre milliarder kroner.

På Kodaks hovedkvarter i Rochester, New York, kan de trække vejret lidt roligere igen efter at have fået en ny finansiering på plads.
På Kodaks hovedkvarter i Rochester, New York, kan de trække vejret lidt roligere igen efter at have fået en ny finansiering på plads.

Kameraproducenten Kodak har sikret sig et gigantlån fra en investorgruppe bestående af Centerbridge Partners, L.P., GSO Capital Partners LP, UBS og JPMorgan Chase & Co, og det skal nu godkendes af en konkursdomstol i december, lyder det i en pressemeddelelse, der blev sendt ud den 8. november.

En af forudsætningerne for lånet er, at Kodak sælger fotorelaterede patenter for næsten tre milliarder kroner. Kodak vil herefter stort set udelukkende bestå af sin kommercielle printvirksomhed, efter et år med voldsomme nedskæringer og salg af andre patenter. Investorerne forudsætter endvidere, at Kodak ikke længere har behov for konkursbeskyttelse efter 30. september 2013.

Læs også: Kodak vil beskyttes mod konkurs

Fyrer 4.000 ansatte

Ifølge Bloomberg udtalte investorgruppen ved fremlæggelsen af Kodaks planer for en ny finansiering til en konkursdomstol på Manhattan, at Kodak mister penge »utrolig hurtigt« og sandsynligvis ikke vil have flere tilbage efter første halvår af 2013 uden ny finansiering.

Investorgruppen har desuden mistet al tiltro til Kodak-ledelsens evner til at lede omstruktureringen samt firmaet i sin helhed.

Administrerende direktør i Kodak, Antonio Perez, planlægger ifølge Bloomberg at afskedige næsten 4.000 af firmaets lidt over 17.000 ansatte i løbet af året. Herudover vil Kodak sælge flere afdelinger som filmruller til forbrugerne, fotokiosker, den kommercielle skannerafdeling samt forbrugerprinterafdelingen. De vil også forsøge at sælge endnu flere digitalfoto-relaterede patenter.

Læs også: Kodak sælger filmrullerne for at overleve

Kodak har siden 2003 opsagt omkring 47.000 ansatte og lukket 13 fabrikker, der producerede film, kemikalier og papir samt 130 fotolaboratorier.

Hvad bringer fremtiden?

Hvad dette kommer til at betyde for fremtiden for det hæderkronede selskab fra Rochester i staten New York er vanskeligt at spå om. Selv om de sælger patenter for næsten tre milliarder kroner, vil de sidde tilbage med en række patenter, de kan udlicensere til højestbydende.

Den kommercielle printvirksomhed er en af de få afdelinger, der ikke er solgt - og heller ikke skal sælges. Kodak har også aftaler med blandt andre Disney og Warner Bros. Entertainment om levering af filmruller frem til 2015.

Om filmen for alvor er knækket, eller om de formår at sætte den sammen igen, får vi sandsynligvis vished om inden for de kommende par år. Hvis Kodak ikke er i stand til at opfylde investorernes krav inden udgangen af september 2013, ser det ikke lyst ud.

Læs også: Apple ude efter Kodaks patenter

Læs artiklen på akam.no

Oversat af Janus Bødker.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.