Her er videoerne der prægede 2012

Tusindvis af ligegyldige videoer bliver uploadet på nettet hver dag, men enkelte går hen og bliver regulære fænomener. Her kan du se hvilke fra året, der gik, som du ikke bør gå glip af!

2012 har været et år, der har været helt fantastisk for os, der elsker gode internetvideoer. Vi har blandt andet set historiske kampagner og overværet alle tiders YouTube-fænomen give Justin Bieber et eftertrykkeligt skub ned fra toppen af listen over verdens mest sete videoer.

Læs også: Sådan erobrede Psy verden

Vi er blevet forskrækkede, vi har grint, så det gjorde ondt i maven, vi har vredet os i smerte, vi har kløet os selv i hovedet - og vi har haft problemer med at tro vores egne øjne.

Nedenunder har vi samlet nogle af de videoer, som vi husker bedst, fra året, der snart er gået.

En lektion i børneopdragelse

Faren Tommy var ikke synderligt begejstret over sin besværlige teenagedatter. Resultatet blev en video, der tog fuldstændig overhånd:

Lipsync

Carley Raes sang "Call me Maybe" er blevet et fænomen i sig selv, men det er alle de hjemmebryggede musikvideoer til sangen, der har gjort den til kult. Football-holdet Miami Dolphins' cheerleaders lavede den mest mindeværdige af dem alle:

Det er dog ikke alle, der klarede opgaven lige godt. Det kan måske have noget at gøre med, at man valgte selv at stå for vokalen:

Kony 2012

Meget godt kan siges om eksperimentet til Invisible Children - nemlig oplysningskampagnen Kony 2012. Den var tendentiøs, den var lærerig, og den viste, hvor kortvarig et online-engagement kan vare. Men der er næppe nogen, der glemmer videoen lige med det samme:

Alle tiders forskrækkelse

Skjult kamera kan gøres godt, det kan gøres pinligt - og så kan det gøres på en måde, som kan give folk psykiske problemer:

Tårevædet

Det spændende ved internettet er, at store ting kan ligge som skjulte skatte, indtil nogen pludselig gør det kendt. Denne video er egentlig fra 2010, men den er først for alvor slået igennem i år:

Grusomt

Hvem kan glemme smilene, lidenskaben og den fantastiske vokalpræstation i denne video?

Problemer på hjul

Der findes folk, der enten er eller opfører sig utrolig dumme, og det gør sig ret godt på film:

Underholdende oplysningskampagne

Når det kommer til oplysningskampagner, er det vanskeligt at finde eksempler på nogen, der faktisk har fungeret. I Australien har de dog formået at gøre det utrolig underholdende, og så må vi se, om de også er i stand til at redde liv:

Vildmandskørsel

Ken Block er egentlig professionel rallykører, men han er blevet mere kendt for sine vanvittige stuntvideoer. Årets udgave fra San Francisco har vi stadig svært ved at forstå, hvordan de var i stand til at fuldføre:

Alsidigt instrument

Tag en smuk sang og fem personer, der laver en coverversion med blot ét instrument, som de alle deler. Resultatet bliver et vanvittigt internetfænomen:

Viral markedsføring

Der er rigtig, rigtig mange firmaer, der forsøger at udnytte netvidoer til at sprede et kommercielt budskab, og nogen af de bedste og dyreste virale videoer er egentlig blot markedsføring. Men der er få, der formåede at generere lige så meget opmærksomhed - for noget så usexet som en lastbil - som vores svenske naboer:

Redbull er naturligvis det andet eksempel fra året, der gik, hvor markedsføring - i bogstavelig forstand - blev taget til ekstreme højder:

Kultursammenstød

Fra tid til anden er der nogen, der formår at sammensmelte musikgenrer, der på ingen måde hører sammen. Lindsey Stirling knækkede koden i år, og det har resulteret i over 40 millioner visninger på YouTube:

Alle tiders netfænomen

Vi husker stadig, da vi så den mærkelige koreaner første gang og tænkte, at dette var noget mærkeligt noget - men dog værd at dele med ens omgangskreds. Siden i sommer er den så blevet alletiders mest sete video på YouTube med over én milliard visninger!

Robotterne kommer!

Vi har en sær fornemmelse af, at menneskets dominans på jorden er ved at være ovre:

Naturlig vidunder

Arches National Park er et fantastisk sted at besøge, men noget siger os, at disse folk havde det endnu sjovere end os, da vi var forbi:

Utrolig fejlberegning

Af og til undrer man sig over, hvad i al verden, der går af folk:

Tryk ikke på knappen!

Flash mobs kan være meget overraskende:

Comeback kids

Vi slutter af med et par videoer, der egentlig er gamle, men som virkelig har fået en genopstandelse i 2012. Den ene er hysterisk morsom, og den anden er vel det, man kan kalde overraskende. Hvis du har set dem før, så har du næppe glemt det:

Læs også: Hvad googlede vi i 2012?

Læs artiklen på teknofil.no

Oversat af Janus Bødker.

Mest læste
Seneste nyt

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.