Her er top ti over årets apps

Der er overraskelser på årets liste over de mest populære apps til iPhone, som netop er offentliggjort af analysehuset Nielsen. Facebook markerer sig stærkt.

Instragram-appen hittede i 2012, men sluttede i strid modvind på grund af tvivl om hvad tjenesten vil bruge folks billeder til i fremtiden.
Instragram-appen hittede i 2012, men sluttede i strid modvind på grund af tvivl om hvad tjenesten vil bruge folks billeder til i fremtiden.

Mens utalllige app-udviklere forsøger at få succes med apps til Apples iPhone, er det fortsat de klassiske apps, der dominerer på Apples mobilplatform, hvor det er ualmindelig svært for de små apps at nå helt til tops. Det viser nye tal fra analysehuset Nielsen, der har kigget nærmere på de digitale trends i USA i 2012 - herunder forbruget af apps til både Android og Apples iOS.

Analysen rummer både overraskelser og en høj grad af forudsigelighed. Selv om Googles Android-system har været næsten konstant fremgang lige fra sin fødsel, har 2012 været et gigantisk boom for platformen, der nu udgør 52 procent af det amerikanske marked, mens Apples iOS blot tegner sig for 35. Microsofts comeback på smartphoneområdet ligger fortsat forude, og selskabet har i 2012 ikke formået at få mere end to procent af det amerikanske marked, vurderer Nielsen.

Globalt udgør Android efterhånden op mod 75 procent af alle solgte smartphones.

Listen over de mest populære apps til iPhone er domineret af Apple, Google og Facebook, hvoraf sidstnævnte optræder hele tre gange på top ti-listen. Førstepladsen indtages dog af maps-appen, der i denne sammenhæng betegner Googles nu uddøde Maps-app, der kom med den forrige version af iOS. Denne app blev for nylig lanceret i en ny version, der endte med at blive den mest populære i app-store, men Nielsens tal dækker kun de første tre kvartaler af året, og altså dermed ikke Googles nye kort-app.

Både YouTube, Vejr og Aktier er eksempler på medfølgende apps, der tilsyneladende fortsat hitter stort hos iPhone-brugerne, og dermed ender på top ti-listen, hvor Facebook findes hele tre gange. Både med Facebooks primære app, Facebook Messenger, og endelig Instagram-appen. Facebook Messenger og Instragram endte med at være de hurtigst voksende apps til iPhone.

Twitters app er også endt flot i USA i 2012, hvor The Weather Channel og internetradioen Pandora også er sluttet på top ti.

På Android-platformen er billedet det samme: De medfølgende apps hitter. Her er førstepladsen Googles egen search-funktion, mens Gmail ligger på andenpladsen. Herefter følger Facebook, Google Maps, YouTube og Pandora. Twitter viste sig i 2012 at være den hurtigst voksende app på Android-mobilerne.

Se resten af statistikken her

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.