Ny undersøgelse afslører at bedragere gerne snyder på mange områder.
12. januar 2012, 15:30
Er spilbedragere lige så tilbøjelige til at bøje reglerne i virkeligheden? Det ville småspilsudvikleren PopCap Games finde ud af.
Sammen med Information Solutions Group gennemførte PopCap Games en spørgeskemaundersøgelse blandt 1200 voksne spillere i USA og Storbritannien, og resultatet kan måske overraske nogen.
Snyder i virkeligheden
48 procent af spillerne som indrømmede at have brugt diverse snydemetoder i sociale spil, indrømmede også at have snydt i den virkelige verden. For spillerne som aldrig snyder, var tallet på virkelighedsbedragerne derimod nede på 14 procent.
Blandt spilbedragerne havde 53 procent indrømmet at de har snydt til prøver og eksamener i skolen, 51 procent parkerede ulovligt på handicapparkeringer, og 49 procent indrømmede blankt at have været sine partnerne utro.
PopCap-spillet Bejeweled.
Samtidig skal 58 procent af de sociale spilbedragere i Storbritannien have indrømmet at de snød med skatten, mod 33 procent hos de amerikanske bedragere.
Totalt skal spilbedragerne have næsten tre og en halv gang større sandsynlighed for at snyde i den virkelige verden, sammenlignet med ikke-bedragere.
Tager tilbage og giver væk
Omkring 118 millioner mennesker i USA og Storbritannien spiller sociale spil jævnligt, og af disse opgiver syv procent af de amerikanske spillere at de snyder, mens elleve procent af briterne kan stemple sig som bedragere.
Hele undersøgelsen er tilgængelig som PDF hos Information Solution Group.
Læs også: Nu får du reklamer i dine Facebook-nyheder
Tilmeld dig Tech og Videns ugentlige nyhedsbrev - og få det hver torsdag.
Oversat af Alexander Almegaard

































