Google mobber Microsoft - lukker for kalenderen

Mens Apple og Samsung ligger i åben krig over patenterne, har Google nu valgt at slå på nogen, der er mindre end dem selv - nemlig Microsofts Windows Phone, der næste år ikke længere kan bruges med Googles kalendere og kontakter.

Hvis du har tænkt dig at købe samme telefon som denne mand, skal du skynde dig at få den sat op med Googles tjenester. Fra 30. januar kan det nemlig ikke lad sig gøre længere, medmindre Microsoft finder en løsning.
Hvis du har tænkt dig at købe samme telefon som denne mand, skal du skynde dig at få den sat op med Googles tjenester. Fra 30. januar kan det nemlig ikke lad sig gøre længere, medmindre Microsoft finder en løsning.

Der går sjældent en uge uden at kampen om verdensherredømmet inden for smartphones og tavlecomputere får et nyt kapitel - og således heller ikke sidste uge. Denne gang kommer angrebet dog fra en ganske overraskende front - det er nemlig Google, der skyder med skarpt mod Microsofts Windows Phone, som næppe vil få mange Gmail-brugere som nye kunder, hvis ikke Microsoft meget hurtigt løser et meget presserende problem.

Google har nemlig på sin blog meddelt, at selskabet dropper understøttelse af Microsofts Exchange Active-sync-protokol, der er en protokol, der gør det muligt for brugere af Windows Phone at synkronisere mails, kontakter og kalendere med Googles meget udbredte Gmail-tjeneste.

Blandt andre Nokia satser helhjertet på Windows Phone, så Googles skridt er også et slag i mellemgulvet til den finske mobilgigant.

Rydder af og til ud

Det sker af og til at Google rydder ud i gamle tjenester, der ikke bruges så ofte længere - eller som selskabet bare ikke vil satse på fremadrettet, og også denne gang er der tale om det, Google selv kalder en 'vinterrengøring'.

Denne rengøring betyder blandt andet, at Google stopper tjenesten Google Sync, for i stedet at satse på åbne protokoller som CalDAV til kalendersynkronisering, CardDAV til kontaktsynkronisering og IMAP til mails.

Problemet er, at Microsofts mobilsystem kun understøtter IMAP - men ikke de andre protokoller. Så når Google lukker for opsætning af nye enheder fra den 30. januar, bliver det umuligt at synkronisere en ny Windows Phone-mobil med Googles tjenester, udover mailen.

Mobiler, der allerede er sat op med Googles Sync-tjeneste vil fortsat virke, men det bliver ikke muligt at sætte nye mobiler op til at bruge mulighederne. Får man en Nokia Lumia 920 eller en Windows Phone 8X by HTC til jul, skal man altså skynde sig at få sat den op.

iPhonen berøres kun lidt

Brugere af Apples iPhone vil i mindre grad blive berørt - iPhonen virker nemlig fint med de protokoller, som Google i fremtiden vil understøtte. Har man sat sin iPhone op med Google via en Exchangekonto i iPhonens indstillinger, skal man blot slette kontoen og oprette den igen, blot med den indbyggede automatiske Gmail-opsætning i stedet.

Da det er lidt mere krævende at sætte iPhone op med en Exchangekonto, vil man vide, hvis man har gjort det. Man kan ikke have gjort det ved et tilfælde

Også brugere af ældre mobiler vil ærgre sig, for Google dropper i samme ombæring den gode, gamle SyncML-protokol, der har sat oldgamle smartphones i stand til at synkronisere kontakter med Googles tjenester. Det går blandt andet ud over dem, der stadig har en gammel Nokia eller Sony Ericsson.

Googles eget Android-system understøtter selvfølgelig fortsat alt, hvad Google måtte finde på - men den store taber er altså Microsofts Windows Phone. Google har nemlig ikke i sine at lave apps til Windows Phone, så Microsofts eneste mulighed er reelt at lynopfinde understøttelse af de åbne standarder CalDAV og CardDAV.

Virksomheder, der bruger en betalt version af Googles tjenester, bliver ifølge Google ikke berørt af rengøringen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.