Google Maps hentet af millioner

Korttjenesten fra Google har fået den succes, der var tiltænkt Apples egen løsning. Lanceringen har udløst en kecthupeffekt.

Den strøg til tops i Apples app-store, og der har den ligget lige siden. Googles kort-app, der skal redde iPhone-ejerne fra at fare vild med Apples egen, fejlfyldte korttjeneste, har været en intens succes, siden den blev lanceret i sidste uge.

Flere end ti mio. iPhone-brugere valgte at hente kort-appen inden for de første to dage, den var tilgængelig i Apples app-store, og dermed er der nu tale om en regulær ketchup-effekt.

Apples egen korttjeneste, Apple Maps, har drevet mange iPhone-ejere til vanvid siden den blev lanceret som en del af iOS6 i september. Dengang udviklede det sig hurtigt til en skandale, fordi Apple havde sendt den nye korttjeneste på markedet længe før den var klar til lancering.

Fyldt med fejl

Appen, der ellers får kort fra GPS- og kortspecialisten TomTom, var propfyldt med fejl, og hele byer var enten placeret forkert, eller helt væk fra kortet. Apple-chef Tim Cook måtte undskylde offentligt for appen, og efterfølgende blev to af de ansvarlige chefer fyret fra Apple.

Da Apple lancerede Apple Maps, røg den hidtidige kort-app samtidig ud - og der kom først en ny version af appen i sidste uge. Den var til gengæld også betragteligt bedre end sin forgænger og rummer en række funktioner, som er helt nyskabende på iPhone. Der er både stemmestyret navigation, street view og vejledning til offentlig transport indbygget i Googles kort-app, der kan hentes gratis i app-store.

God timing

Lanceringen af Google-appen kom med effektiv timing fra Googles side netop som australsk politi havde advaret mod brug af Apples løsning, efter at flere bilister var faret vild i den australske ørken på vej til en by, der ikke lå dér, hvor Apple Maps viste, at den lå.

Da Google endelig lancerede kort-appen udløste det også en ketchupeffekt af folk, der valgte at opdatere deres iPhones til den nye version af iOS. Mange havde nemlig ventet med at opdatere telefonen, fordi de vidste, at det ville udradere Googles daværende kort-app, og erstatte den med Apples egen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.